Digte om venskab
Her er 3 udvalgte digte om venskab. Kender du til et godt digt om venskab, som du kunne tænke dig at dele med de øvrige brugere her på siden, er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet nedenfor.
Solsort
Saa fandt du dog din Sang igen,
dit solskin kom tilbage!
Tavs har du gemt dig, Ungdoms Ven,
i mange mørke Dage.
Den lange Vinter løb du sky
og stum ved Dødens Porte.
Men Livets Sol har rørt paany
ved dine Fjedre sorte.
Vi mødtes for første Gang hin Vaar,
den drømmesvangre, fjærne,
hvis Afglans nu i Vester staar
med Nattens første Stjærne.
Og da var Dagen sød og rig,
og Natten dyb af Drømme;
og saligt sank dit Solskinsskrig
til Bunds i Sjælens Strømme.
Vi mødtes senere igen – – –
Det var ved Vintertide.
Da var vi begge plyndret, Ven,
og ene med vor Kvide.
Og da var Natten lang og léd,
og alle Dage øde.
Men brændt af Frost og Ensomhed
blev dine Sange søde.
Vel mødt i Vaaren, Ungdoms Ven,
og Ven fra kolde Dage!
Guds Godhed favner os igen,
vort Solskin kom tilbage.
Dit Næb blev som det blanke Guld,
og sort som Sod din Skjorte.
Din Strube jubler sødmefuld
ved Solopgangens Porte.
Og fløjter du i Herlighed,
fra Granerne de høje
den store Sol bag Skove ned
med Himlen i dit Øje.
Er al din Sjæl en Stjernehælg,
som risler Gud i Møde;
og salig drypper fra dit Svælg
den klare Aftenrøde.
Din ungdom var som natten…
Til Johannes Jørgensen
Din Ungdom var som Natten og som Sorgen,
der stirrer ud fra skumringsdunkle Porte.
Min Ungdom elsked Natten og det Sorte
og vaagned glad hver frisk Novembermorgen.
En Natte-Gæst med Verdens Vægt paa Ryggen
du sad og lytted til min lyse Tale.
Der bygged i min Ungdoms Hus en Svale,
som bragte Breve langvejs fra om Lykken.
Jeg tog hvert Bud og Brev paa Tro og Love,
indtil den Vinter, alle Svaler døde . . .
Da fandt jeg dine løvfaldsbrune Skove.
Forlang ej andet Tegn til Kunstens Møde
i denne Samtid snart saa sjæleøde,
end denne Fortid, hvoraf vi forbløde.
Til min Ven, Digteren Gustaph Munch-Petersen, der faldt som Frivillig i Spanien
Pludselig ser vi det hele.
God er en pludselig død.
Pludselig ser vi, hvad halsløs,
tankeløs ungdom betød.
Kort var din hastige vej fra
kroppen og tanken til ord.
Kortere endnu din vej fra
liv til den støvede jord.
Ordene kom fra det indre,
ingen af os kan forstå.
Ingen besindigheds vægte
bærer dit prosadigt på.
Det, som du sagde, var sandhed
samme sekund, det blev til;
ikke et tænksomt: jeg tænker;
kun et halsløst: jeg vil.
Her skal vi andre nu vandre
gennem et ælte af kunst,
blive en kedelig gældspost
uden mæcenernes gunst, .
blive en støvhob af gloser
skrevet af tvang og af pligt,
medens du hviler, skudt ned, skudt ned,
dit livs ubesindigste digt.
Se evt. også vores citater om venskab og ordsprog om venskab
Rigtige venner er venner for livet
Bjørkes bedste ven
Byens larm var længe væk,
Børnene, voksne, og dyrene,
En lyd fra katten i en hæk,
Vækker alle tyrene.
Stjernerne på himlen
Var dækket væk af skyer
I stalden sov skim-e-len
Og hr. Hansen står og ryger
På værelset i nummer syv
Ønskede lille Bjørke
At der ikke kom en tyv
I nattens mulm og mørke
Da solen den kom frem igen
Brændte hele Bjørkes hjem
Tilbage stod nu Bjørkes ven
Som kom fra nummer fem
Ilden den var hurtigt væk
Alle folk havde slukket ild
De hentet vand fra byens bæk
Der hvor der var mange sild
Byen lugtede nu af sild
Da folk havde hentet vand
Var nogle sild, røget med på ild
Andre lå sprællende på land
Bjørke kom nu ud igen
Man kan skam elske sin bedste ven
Jeg ved i mener jeg er svag..
Men prøv at være mig, bare for en dag.
Jeg står på kanten, jeg falder ned..
Min sjæl den er kold, den har taget afsked.
Jeg kæmper ikke længere for noget.
Mit liv er langsomt gået.
Jeg står tilbage uden en mine i mit ansigt.
Jeg vidste for længe siden jeg skulle give slip.
Jeg kunne ikke stoppe noget jeg ikke kunne have set.
Så jeg så på, mens tingene de sket.
Jeg lod mig blive i en verden, hvor jeg ikke kunne nås. Jeg kæmpede videre, uden noget håb.
Jeg er noget til et punkt, hvor jeg ikke kan kæmpe længere.
Der er ikke mere, jeg kan ændre..
Så farvel til familie, farvel til venner.
Nu må vi se hvordan min verden ender.
Flyv lige fra eller til. Flyv lige hvorhen du vil.
Flyv hvis bare du kommer igen.
Man holder jo det man har lovet en ven.
Jeg sad og tænkte forleden…
“Når jeg bliver gammel…”
Så vil jeg købe en pistol, gå i banken og lave et røveri.
Derefter vil jeg blive anholdt og sat i fængsel…
I fængslet vil jeg få mit eget værelse, i trygge omgivelser,
hvor vi alle bliver overvåget 24 timer i døgnet…
Jeg får varm med hver dag…
får besøg af en rådgiver og læge når jeg har brug for det.
Finder nye kammerater, som jeg kan spille kor, og billard med…
eller vi kan gå ned i vores fitness og træne hvis vi får lyst.
Da min forbrydelse kategoriseres som grov kriminalitet.
vil jeg osse blive tilbudt rehabilitering,
med personlige samtaler og rejser til udlandet m.m.
Hvem kan ønske sig mere ?!?!?!?
Hellere det, end at jeg skulle sidde alene hjemme,
og vente på at hjemmehjælperen kommer forbi
2 x 15 min. hver 14 dag.
Eller sidde på et plejehjem, hvor alt er sparet væk.