Digte om venskab

Her er 3 udvalgte digte om venskab. Kender du til et godt digt om venskab, som du kunne tænke dig at dele med de øvrige brugere her på siden, er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet nedenfor.

Solsort

Ludvig Holstein

Saa fandt du dog din Sang igen,

dit solskin kom tilbage!

Tavs har du gemt dig, Ungdoms Ven,

i mange mørke Dage.

 

Den lange Vinter løb du sky

og stum ved Dødens Porte.

Men Livets Sol har rørt paany

ved dine Fjedre sorte.

 

Vi mødtes for første Gang hin Vaar,

den drømmesvangre, fjærne,

hvis Afglans nu i Vester staar

med Nattens første Stjærne.

 

Og da var Dagen sød og rig,

og Natten dyb af Drømme;

og saligt sank dit Solskinsskrig

til Bunds i Sjælens Strømme.

 

Vi mødtes senere igen – – –

Det var ved Vintertide.

Da var vi begge plyndret, Ven,

og ene med vor Kvide.

 

Og da var Natten lang og léd,

og alle Dage øde.

Men brændt af Frost og Ensomhed

blev dine Sange søde.

 

Vel mødt i Vaaren, Ungdoms Ven,

og Ven fra kolde Dage!

Guds Godhed favner os igen,

vort Solskin kom tilbage.

 

Dit Næb blev som det blanke Guld,

og sort som Sod din Skjorte.

Din Strube jubler sødmefuld

ved Solopgangens Porte.

 

Og fløjter du i Herlighed,

fra Granerne de høje

den store Sol bag Skove ned

med Himlen i dit Øje.

 

Er al din Sjæl en Stjernehælg,

som risler Gud i Møde;

og salig drypper fra dit Svælg

den klare Aftenrøde.

Din ungdom var som natten…

Sophus Claussen

Til Johannes Jørgensen

Din Ungdom var som Natten og som Sorgen,

der stirrer ud fra skumringsdunkle Porte.

Min Ungdom elsked Natten og det Sorte

og vaagned glad hver frisk Novembermorgen.

 

En Natte-Gæst med Verdens Vægt paa Ryggen

du sad og lytted til min lyse Tale.

Der bygged i min Ungdoms Hus en Svale,

som bragte Breve langvejs fra om Lykken.

 

Jeg tog hvert Bud og Brev paa Tro og Love,

indtil den Vinter, alle Svaler døde . . .

Da fandt jeg dine løvfaldsbrune Skove.

 

Forlang ej andet Tegn til Kunstens Møde

i denne Samtid snart saa sjæleøde,

end denne Fortid, hvoraf vi forbløde.

Til min Ven, Digteren Gustaph Munch-Petersen, der faldt som Frivillig i Spanien

Tom Kristensen

Pludselig ser vi det hele.

God er en pludselig død.

Pludselig ser vi, hvad halsløs,

tankeløs ungdom betød.

Kort var din hastige vej fra

kroppen og tanken til ord.

Kortere endnu din vej fra

liv til den støvede jord.

 

Ordene kom fra det indre,

ingen af os kan forstå.

Ingen besindigheds vægte

bærer dit prosadigt på.

Det, som du sagde, var sandhed

samme sekund, det blev til;

ikke et tænksomt: jeg tænker;

kun et halsløst: jeg vil.

 

Her skal vi andre nu vandre

gennem et ælte af kunst,

blive en kedelig gældspost

uden mæcenernes gunst, .

blive en støvhob af gloser

skrevet af tvang og af pligt,

medens du hviler, skudt ned, skudt ned,

dit livs ubesindigste digt.

Se evt. også vores citater om venskab og ordsprog om venskab

 

Anbefalede bøger





4 kommentarer til “Digte om venskab”

  1. Rigtige venner er venner for livet

  2. Bjørkes bedste ven

    Byens larm var længe væk,
    Børnene, voksne, og dyrene,
    En lyd fra katten i en hæk,
    Vækker alle tyrene.

    Stjernerne på himlen
    Var dækket væk af skyer
    I stalden sov skim-e-len
    Og hr. Hansen står og ryger

    På værelset i nummer syv
    Ønskede lille Bjørke
    At der ikke kom en tyv
    I nattens mulm og mørke

    Da solen den kom frem igen
    Brændte hele Bjørkes hjem
    Tilbage stod nu Bjørkes ven
    Som kom fra nummer fem

    Ilden den var hurtigt væk
    Alle folk havde slukket ild
    De hentet vand fra byens bæk
    Der hvor der var mange sild

    Byen lugtede nu af sild
    Da folk havde hentet vand
    Var nogle sild, røget med på ild
    Andre lå sprællende på land

    Bjørke kom nu ud igen
    Man kan skam elske sin bedste ven

  3. Jeg ved i mener jeg er svag..
    Men prøv at være mig, bare for en dag.

    Jeg står på kanten, jeg falder ned..
    Min sjæl den er kold, den har taget afsked.

    Jeg kæmper ikke længere for noget.
    Mit liv er langsomt gået.

    Jeg står tilbage uden en mine i mit ansigt.
    Jeg vidste for længe siden jeg skulle give slip.

    Jeg kunne ikke stoppe noget jeg ikke kunne have set.
    Så jeg så på, mens tingene de sket.

    Jeg lod mig blive i en verden, hvor jeg ikke kunne nås. Jeg kæmpede videre, uden noget håb.

    Jeg er noget til et punkt, hvor jeg ikke kan kæmpe længere.
    Der er ikke mere, jeg kan ændre..

    Så farvel til familie, farvel til venner.
    Nu må vi se hvordan min verden ender.

  4. Flyv lige fra eller til. Flyv lige hvorhen du vil.
    Flyv hvis bare du kommer igen.
    Man holder jo det man har lovet en ven.

Del dit favorit-digt med andre

Kender du et godt digt?

Bidrag med dit yndlingsdigt - så kan andre brugere også få glæde af det!

Skriv digtet i kommentarfeltet herunder


Relaterede artikler

Menu