Her er 3 udvalgte digte om sorg:
- “Sorg og glæde” af Sofie Louise Hansen fordi det belyser sammenhængen mellem sorg og glæde
- “Svigtet” af Janne Enevoldsen fordi det udtrykker den form for sorg, man oplever når man svigtes eller såres
- “Sorg, død og kærlighed” af Anja Barnby fordi handler om sorg, men samtidig stiller spørgsmålstegn ved den evige glæde
Længere nede på siden finder du yderligere 20 digte om sorg.
Hvis du kender til et godt digt om sorg, må du meget gerne tilføje det i kommentarfeltet i bunden af denne side.
Sorg og glæde
Glem aldrig glæden.
Ellers fyldes dit hjerte med sorg.
Er alt mørkt, husk Lyset.
Er alt koldt, husk varmen.
Og glem aldrig det gode, hvis alt er ondt.
Men glem ej heller sorgen.
For uden sorg, dør al glæde.
Er alt lyst, husk mørket.
Er alt varmt, husk kulden.
Og glem aldrig det onde, hvis alt er godt.
Husk altid modsætninger.
Glem dem aldrig
Ellers kan intet leve.
End ikke dig selv.
Husk altid glæden. Glem aldrig sorgen.
Svigtet
Tomhed og had fylder mit indre,
Jer som jeg regnede med og stolede på,
Er der ikke…
Hvordan kan man fravælge,
Ens eget kød og blod?
Hvorfor ham, og ikke jeg?
Jeg føler mig svigtet.
Knuden i min mave fortæller mig,
At det ikke er rart at føle svigt,
Jeg er såret dybt ind i mit hjerte.
Sorg, død og kærlighed
Uden kærlighed ingen sorg,
uden død ingen kærlighed,
uden oplevelsen ingen forståelse,
uden forståelsen ingen rigtig kendskab.
Uden venner ingen kærlighed,
uden liv ingen død,
uden glæde ingen sorg,
uden liv på jorden ingen følelser.
En verden uden sorg, død og kærlighed,
ville være en verden uden følelser,
en verden med evigt liv,
ville være en verden hvor ordet “død” var en ligegyldighed,
og hvor selve livet var ligeså normalt som at drikke vand for at overleve.
Uden død ingen frygt,
uden frygt ingen sorg,
uden sorg evig kærlighed og glæde,
og dog, ved evig glæde ville sorgen
da ikke også opstå?
20 digte om sorg
Her finder du yderligere 20 digte om sorg:
- Du gik så stille uden farvel,
som dug forsvinder i morgens hell.
Men i mit hjerte bor du blivende,
dit minde er min styrke, givende. - Et navn i vinden, en skygge i sol,
jeg savner dig stadig – du var mit mål.
Tiden går, men sorgen står,
jeg elsker dig endnu, år for år. - Der findes et rum, som intet kan fylde,
hvor kærlighed bor og sorg vil gylde.
Det rum er dit – og mit alene,
et sted hvor vi mødes, i stilhedens grene. - Jeg så dig gå – men ikke væk,
du lever videre i hvert et dæk
af minder, ord og blidt et smil,
din kærlighed gør stadig min verden til. - Et hjerte slog sit sidste slag,
men dine spor står tydeligt hver dag.
Du blev til stjernestøv og fred,
men hernede mærkes dit kærlige sted. - Du er væk – men ikke borte,
for hjertet husker dine ord og porte.
Når savnet knuger, ved jeg dog:
din kærlighed er stadig nok. - Sorg er kærlighedens skygge,
en tung, men ærlig rygrad.
For kun dem vi elsker dybt,
kan vi miste med så stor klang. - Din stemme er stilnet, dit grin forbi,
men i stilheden hører jeg dig alligevel bli’.
Du taler gennem alt, du rørte,
og i mit liv er du aldrig borte. - Et lys blev slukket, men tændt i sjæl,
en varme jeg mærker, som ikke går væk.
Du er ikke her – men heller ikke væk,
du bor i mig, i hvert et træk. - Jeg bærer din frakke af minder og håb,
gennem tåger, gennem gråd og grå.
Og selv når verden føles tom,
ved jeg, at du aldrig helt forsvandt. - Tårer falder som regn i nat,
men hver dråbe hvisker: du blev sat
dybt i mit hjerte, i min grund,
et evigt frø, i kærligheds mund. - Når stilheden larmer og verden går,
er det dit smil, der holder mig stå.
Du var min tryghed, mit kompas,
nu følger jeg din kærlige plads. - Du døde – men min kærlighed gjorde ikke.
Den voksede. Den husker. Den tier – men skriger.
Du lever i alt, jeg ikke kan sige. - Dit billede står stadig,
men det er dine øjne, jeg savner.
De så mig, kendte mig –
og nu ser jeg dig i alt det små. - Sorgen lærer mig langsomt at leve
uden dig, men med dig i alt.
Som skyggen under træet
du plantede med din kærlighed. - Du blev stilhed i min lyd,
pause i mit tempo.
Men også styrke i mit skridt,
når jeg ikke selv kunne. - Savn er kærlighed uden hjem,
en varme uden krop.
Men selv i det tomme rum
finder jeg dig i lyset. - En plads er tom,
men hjertet er fuldt.
Du gik, men noget i mig
gik aldrig videre. - Sorg taler sit eget sprog,
uden ord, uden svar.
Men i mørket hvisker du stadig
blidt i mit indre øre. - Et navn på en sten,
men din sjæl i mit bryst.
Jeg mindes dig i tårer og smil –
altid elsket, aldrig glemt.
Hvad er digte om sorg?
Digte om sorg handler om tab, savn og den følelsesmæssige smerte, der følger med. Mange søger disse digte for at finde trøst, forståelse eller udtryk for følelser, der kan være svære at sætte ord på. De bruges ofte i mindetaler, kort, mindehøjtideligheder eller som personlig refleksion.
Min far……….
De tårer som fugter min kind
rummer al min smerte
sorgen som tynger mit oprørte sind
har for evigt en plads i mit hjerte
Angsten som ikke vil slippe min hånd
og som føles som is i mine årer
savnet som til evig tid knytter et bånd
til de korte år der blev vore
Det smil der breder sig om min mund
ved tanken om det du var
vores tid føles blot som en kort stund
jeg vil savne dig for evigt, min unge far
My heart and mind will never forget!…
Can you hear my heart, it cries,
It cries, so that it is about to burst
No one like you could make me feel alive
wrap me in midnight blue velvet, of joy
Can you feel my heart is cryien
my eyes are dry, I feel so hurt
You Sent my heart full of joy, on the backside of the Moon
and back through all dimensions of pleasure
You got the midnight blue velvet made into a shroud
I have only the endless days of solitude
My mind will never forget,
my world will be so empty.
My heart is sealed no one enters
it will soon become stone
I will soon become a sombi
a walking living dead
Without the spark of life
and with hopes shattered
Life mean nothing only matter of time
if I bother more, loneliess always wins.
Linda Terman.DK
Dette digt skrev og fandt jeg selv på dengang jeg lå med kræft.
For hver en sorg er der en kamp, for hver en kamp er der en styrke, for hver en styrke er der et håb, for hvert et håb er der en glæde og for hver en glæde er der et liv.
Ole Bendtsen
roser er røde violer er blå og du er en jeg har lyst til at trampe på
Et jeg selv har skrevet. ( 15år)
Du er min bedste ven
Ser jeg dig mon igen?
Når du er væk så glemmer jeg ej
Tiden jeg havde sammen med dig
I mit hjerte er du gemt
Et sted du aldrig vil blive glemt
Jeg vil tænke på dig hvert sekund
Også hvis det skulle gøre ondt.
Jeg går og går
Længere og længere væk
Forsvinder
Fra dig,hende,ham og migselv
Mit sind er forsvundet
Mit hoved er tomt
Men kroppen reagerer
Og fører mig langsomt bort
Alt starter med nydelse
Nydelse virker inspirerende
Og giver lyst til at være aktør
Den naturlige virkelyst har alle mennesker
Den kan dog ødelægges
Når den er blevet ødelagt kan de bagefter stå og sige
Man skal yde før man kan nyde.
De største tabere
er dem der skaber tabere
Guder har som regel et fælles problem
De bryder sig ikke om spørgsmålstegn.
Elskede Andreas
Et foto fra før – øjnes tillid – verden er skøn
Mor og far – kan hoppe på tungen for datter og søn
Mine indvolde smerter – øjnene brænder, ved tanken om – svigt
Følelser tager over – vi ser det så tit.
De elsker dig knusende- følelser slukker den sunde fornuft.
Jeg håber du lærer at tilgive og forstå – de mente det godt men blev snydt af en duft. .
Når jeg ser dig tackle dit unge liv så flot i´en alder af 5
Så tror jeg du magter at omfavne dem.
Din indsigt og omsorg – den rører mig så dybt.
Du indrammer alle med ønsket om kløgt.
Din elskede søster er med på din vej.
Vi alle har fejl, men ingen er fundet hos dig.
Guds Rige kommer med vidunderligt paradis på jord
Vi alle skal bo der som søster og bror.
Alle har vi brug for at få tilgivet fadæsen,
Du egner dig særligt med dit søde væsen
Farmor
Jeg elsker dig og det ved du.
Du forsvandt ud i det blå.
Jeg savnede dig.
Hver tår gjorde ondt.
Smerte i hjertet.
Jeg mistede dig.
Ville have dig tilbage.
Tog mit liv for at se dig igen.
Vil kun have dig ved min side♥
Du forsvandt bort.
Jeg tog med.
En kniv i hjertet og vi ses igen.
Smerten gøre ikke noget.
Bare du er her.
Vil elske dig for hver gang du er her.
Vil elske dig ligemeget hvad.
Hvis du blev slået ville jeg tage dine slag.
Hvis du brændte ville jeg brænde med.
Hvis du tog livet tog jeg det os.
Hvis du sagde farvel, gik jeg med.
Vil gør’ alt bare for at få dig igen!
Mit hjerte banker, smerten blir’ ved.
Du stak af. Jeg fulgte dig.
Du stak mig ned og sagde at du var træt af, at jeg elskede dig.
Kh pigen der aldrig mere elsker.
Følelsen jeg mærkede borede dybt i mit hjerte.
Søvnløse nætter med sværmende spekulationer i min hjerne.
Øjnene sjældent tørre, svidende langs kinden.
Vander arrene i kvinden.
De åbner bogen om vores gode minder
som i dag er synder
Lykkens dage
konverteret til
Ulykkens dage
“ingen er dine tårer værd”
Vækkede den godtroende sjæl
Som omfavnede en anden sjæl
Sammensmeltet til én
Løsrevet blev dén
En uforglemmelig begivenhed
Med en nagende samvittighed
Ord kan skade men handlinger kan dræbe.
Din status i mit indre tilgav handlinger,
Min status i dit indre kunne ej tilgive ord?
Ingenting fra den ene dag til den anden.
Fremmed sjæl
I mit indre
Bitter sjæl,
Bitter på mig selv, og ingen andre.
Din plads er hul, og uerstattelig.
Pladsen, forbeholdt kærlighed, savn, tryghed, glæde og lykke.
Pladsen, arrets-plads, i dag med kærlighed, savn, bitterhed, sorg og ulykke.
Din hævn vil ophøre,
og min sjæl vil forhøre.
Beskyttet må du være hvor end du er,
din smerte følger mig hvor end du er.
Et digt om svigt
En følelses tornado af vrede og skuffelse.
Ligegyldighed og forbløffelse.
Tomme ord og omsorgssvigt.
Et uklart minde om en barndom jeg aldrig fik.
Sorg var min eneste følelse.
Tog mine kræfter som en forkølelse.
Mit håndled bløder,
Mine knoer springer.
En forfærdelig smerte som skyldfølelse bringer.
Alkohol og stoffer hjælper,
Selvom hele kroppen skælver.
Hash røg i mægtige skyer.
Overdosis på alt fra ecstasy og syrer.
Ligger nu med kridthvide øjne,
I et med naturen og ikke dine løgne.
Du tænker sikkert hvorfor det her digt,
Fordi så ved du svigt kan dræbe på sigt.
Skrevet af: A.D.L.
Sorg
Sorg – du har mange ansigter
Sorg – du kan være altoverskyggende
Sorg – dig kan man ikke flygte fra
Sorg – du kan tage al styrke ud af dit offer
Sorg – du kan være udmattende
Sorg – du kan være vanskelig at acceptere
Sorg – du kan være ubarmhjertig
Sorg – du viser mig et kæmpe tomrum
Sorg – du kalder de smukkeste minder frem
Sorg – du viser, at noget elsket og dyrebart er mistet
Sorg – giv mig en dag uden dig, så jeg kan være nærværende overfor mine kære
Et digt om at miste
Skal sø og land os skille ad
da gemt til minde dette blad
med skal dette blad engang forgå
Lad vor kærlighed dog bestå
Dejligst af alle glæder
Er glæden for slet ingenting
Ikke for noget du kan eller vil
Glæden for intet og glæden for alt
Glæden fordi gu er til
Du er ikke født
med lavt selvværd.
Det er noget du har
tilegnet dig, igennem livet.
Da det ikke er medfødt,
så kan du ændre på det.
Også selvom du ikke tror,
at det er muligt.
Giv dig selv den gave, at
bruge energi på at blive den du
gerne vil være, i stedet for at,
bruge masser af energi på at,
være utilfreds med den du er nu.
VERDENS BEDSTE VINENDE
Tak for alle de dejlige dage,
nu vil jeg ud i verden tage.
Du har givet mig den bedste start,
og jeg er klar til, at livet tager fart.
Hos dig er der tryghed og varme,
de bedste kram fåes i dine arme.
Du har hjulpet mig med det, der var svært,
og alle de ting som jeg lige skulle ha’ lært.
Vi har haft det sjovt og fjollet meget,
vi har gået ture, snakket og hørt musik.
Du har hjulpet mig med stort og småt,
og sørget for at jeg havde det godt.
Din omsorg for mig vil jeg altid gemme,
og tiden hos dig vil jeg aldrig glemme.
I mit lille hjerte inderst inde
ligger det nu som det dejligste minde.
(Mit eget digt)
Ildebranden af vrede fra mit hoved, rykker ned i halsen, ned til hjertet, som et vandfald i fuld bevægelse. Hver tanke om dengang, skære som en kniv ned i gennem hjerte. Frygten for at sorg og vreden, fjerner kærlighed og tilgivelse, er i det minde. Mor som drukner i tåre, ser dig og din nye kone. Mine våde øjne søger efter vejen til tilgivelse, men støder på helved. Mor ser dig på knæ, med tilgivelse. Jeg ser dig på knæ, mod bjerget om løgnene der stiger. Det eneste jeg holder mig oppe på, er tanken om du måske ikke løj, om du elskede mig, din datter med de våde øjne.
“ Vintergatan “ af Zacharias Topelius
Et digt om voldtægt jeg aldrig har fortalt til en sjæl.
Som et ondt marreridt,
trængte du ind i mit liv.
Tog mig med magt,
og jeg blev ødelagt.
Som et ufølsomt monster,
stjal du alt fra mig, stykke for stykke.
Jeg tryglede, jeg bad dig “stop.”
Men dit syge begær kunne ik få nok.
Som et skrig i intetheden,
fanget i tavshedens lænker.
Påførte du mig så stor smerte,
at det knuste mit hjerte.
Som en skygge fra fortiden,
hjemsøger du mig igen og igen.
Sidder og griner på min skulder,
imens hele mit selvværd, det smuldrer.
Som et evigt mareridt,
der aldrig rigtigt er stoppet,
du nu alt jeg kan se,
Hvordan kunne jeg lade det ske…