Julesange - De bedste danske julesange

Julesange

Her finder du 6 af de bedste danske julesange:

  • “Nu har vi jul igen” af Mads Hansen: Sangen synges ofte i en stærk forkortet version med teksten “Nu er det jul igen” i stedet for “Nu har vi jul igen”. Mads Hansen der er angivet som forfatter, er ikke den oprindelige forfatter; den oprindelige forfatter er ukendt
  • “Bjældeklang” af Otto Leisner: Denne julesang er Otto Leisners bearbejdelse af den amerikanske sang “Jingle Bells”, som blev skrevet af James Lord Pierpont i 1850. Selvom vi i dag forbinder denne sang med jul, blev den oprindeligt skrevet og sunget til den amerikanske tradition Thanksgiving
  • “Sikke en voldsom trængsel og alarm” af Peter Faber: I denne julesang skildrer forfatteren julens sødme – for dem som vel og mærke har råd til den. Sangen er skrevet i 1848 til privat brug
  • “Glade jul, dejlige jul” af B. S. Ingemann: Denne julesang er B. S. Ingemanns bearbejdelse af den tyske julesang “Stille Nacht, Heilige Nacht”, som også findes i den engelske version “Silent Night”. Sangen er skrevet i 1850 og melodien er komponeret af den østriske skolelærer og organist Franz Xaver i 1818
  • “Højt fra træets grønne top” af Peter Faber: Ligesom med sangen “Sikke en voldsom trængsel og alarm” hører denne julesang oprindeligt til en af familien Fabers private julesange. Personerne der nævnes i sangen, er Peter Fabers bedstefar, niecer, nevøer og moder
  • “Dejlig er den himmel blå” af N. F. S. Grundtvig: Denne julesang blev oprindeligt skrevet under under Grundtvigs sindssygeanfald i 1810 og udgivet i 1811 med titlen “Hellige tre Konger”. Det var dog først i 1853 af Grundtvig redigerede den nuværende udgave af sangen

Kender du en god julesang, som du synes mangler her på siden, er du velkommen til at tilføje den i kommentarfeltet nederst på siden.

Se i øvrigt også vores julesalmer

Nu har vi jul igen

Mads Hansen

Nu har vi jul igen,

og nu har vi jul igen,

og julen varer ved til påske,

– nu har vi jul igen,

– og nu har vi jul igen,

– og julen varer ved til påske.

Nu har vi slædevej,

og nu kommer du til mig,

og du skal blive her så længe,

– nu har vi slædevej,

– og nu kommer du til mig,

– og du skal blive her så længe.

 

Nu har vi jul igen,

og nu har vi jul igen,

og julen varer ved til påske,

– nu har vi jul igen,

– og nu har vi jul igen,

– og julen varer ved til påske.

Nu har vi risengrød

og klejner og hvedebrød,

og vi har nok til mange tider,

– nu har vi risengrød

– og klejner og hvedebrød,

– og vi har nok til mange tider.

 

Nu har vi jul igen,

og nu har vi jul igen,

og julen varer ved til påske,

– nu har vi jul igen,

– og nu har vi jul igen,

– og julen varer ved til påske.

Vi har vor juleleg,

og fuglen sit havreneg,

og glæden hun skal vare længe,

– vi har vor juleleg,

– og fuglen sit havreneg,

– og glæden hun skal vare længe.

 

Nu har vi jul igen,

og nu har vi jul igen,

og julen varer ved til påske,

– nu har vi jul igen,

– og nu har vi jul igen,

– og julen varer ved til påske.

Nu har vi klokkelyd,

og nu har vi julefryd,

og det skal ingen ende have,

– nu har vi klokkelyd,

– og nu har vi julefryd,

– og det skal ingen ende have.

 

Nu har vi jul igen,

og nu har vi jul igen,

og julen varer ved til påske,

– nu har vi jul igen,

– og nu har vi jul igen,

– og julen varer ved til påske.

Nu har vi kirkegang,

og nu har vi julesang,

og julen varer ved til påske,

– nu har vi kirkegang,

– og nu har vi julesang,

– og julen varer ved til påske.

 

Bjældeklang

Otto Leisner

Vint'ren er så kort, vi må bruge hvert minut

sneen smelter bort, og så'r det hele slut.

Nu er jorden hvid og kanen, den er klar.

Så'r der altså ingen tid til dikkedar'.

 

Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti

kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.

Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov

farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov.

 

Over stok og sten går det rask af sted

Lottes lange ben kan ikke følge med.

Sneen falder tæt, aft'nen stunder til,

vi er blevet trætte, og nu skal det hjemad gå.

 

Bjældeklang, bjældeklang, over vej og sti

kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.

Bjældeklang, bjældeklang, sød og let musik

fylder vores kanetur med yndig romantik

 

Sikke en voldsom trængsel og alarm

Peter Faber

Sikken voldsom trængsel og alarm,

det er koldt, og man må gå sig varm.

Lygten tændes klokken fire alt,

det skal være aften med gevalt.

Midt på gaden sælges træer og frugt,

se butikken, hvor den stråler smukt!

Varer kan man få i tusindvis,

tænk Dem bare, under indkøbspris.

pris, pris, pris, pris, pris, pris,

tænk Dem bare, under indkøbspris,

pris, pris, pris, pris, pris, pris,

tænk Dem bare, under indkøbspris!

 

Pyntet smukt af en usynlig hånd

står nu træet der med lys og bånd.

Døren åbnes, og man strømmer ind,

kredsen sluttes med begejstret sind.

Børnene, de hoppe rask af sted,

bedstefader, han er også med;

lad os tage del i deres sang,

brødre, vi var også børn engang.

gang, gang, gang, gang, gang, gang,

brødre, vi var også børn engang,

gang, gang, gang, gang, gang, gang

brødre, vi var også børn engang.

 

Juleaften, oh hvor er du sød,

så skal alle folk ha' risengrød –

æbleskiven bliver flittigt vendt,

gåsestegen er til bageren sendt.

Bonden sidder tidligt ved sit fad,

sikken Guds velsignelse af mad;

lænkehunden selv får dobbelt sul,

den skal også vide, det er jul.

jul, jul, jul, jul, jul, jul,

den skal også vide, det er jul,

jul, jul, jul, jul, jul, jul

den skal også vide, det er jul.

 

Når man ikke er en doven krop,

står man julemorgen tidlig op.

Klokken kimer, gaden er så glat,

kirken lyser i den stille nat.

Indenfor er sang og festlig fred,

og man føler sig så vel derved,

allerhelst når præk'nen ikke dur

thi så får man sig en lille lur!

lur, lur, lur, lur, lur, lur,

thi så får man sig en lille lur,

lur, lur, lur, lur, lur, lur

thi så får man sig en lille lur.

 

Du, som skænkte os den skønne fest,

hvad der båder os, det ved du bedst.

dog har jeg det håb, at før jeg dør

du ej nægter mig en vis favør:

Drej kun universet helt omkring,

vend kun op og ned på alle ting,

jorden med, – thi den er falsk og hul, –

rør blot ikke ved min gamle jul!

Jul, jul, jul, jul, jul, jul,

rør blot ikke ved min gamle jul!

Jul, jul, jul, jul, jul, jul

rør blot ikke ved min gamle jul!

Glade jul, dejlige jul

B. S. Ingemann

Glade jul, dejlige jul,

engle daler ned i skjul!

Hid de flyver med paradisgrønt,

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

lønlig iblandt os de går,

– lønlig iblandt os de går!

 

Julefryd, evige fryd,

hellig sang med himmelsk lyd!

Det er englene, hyrderne så,

dengang Herren i krybben lå,

evig er englenes sang,

– evig er englenes sang.

 

Fred på jord, fryd på jord,

Jesusbarnet blandt os bor!

Engle sjunger om barnet så smukt,

han har Himmerigs dør oplukt,

salig er englenes sang,

– salig er englenes sang.

 

Salig fred, himmelsk fred

toner julenat herned!

Engle bringer til store og små

bud om ham, som i krybben lå;

fryd dig, hver sjæl, han har frelst,

– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

 

Højt fra træets grønne top

Peter Faber

Højt fra træets grønne top

stråler juleglansen

spillemand, spil lystigt op

nu begynder dansen.

Læg nu smukt din hånd i min

ikke rør ved den rosin!

Først skal træet vises

siden skal det spises.

 

Se, børnlil, nu går det godt

I forstår at trave,

lad den lille Signe blot

få sin julegave.

Løs kun selv det røde bånd!

Hvor du ryster på din hånd

Når du strammer garnet,

kvæler du jo barnet!

 

Peter har den gren så kær,

hvorpå trommen hænger

hvergang han den kommer nær

vil han ikke længere.

Hvad du ønsker, skal du få

når jeg blot kan stole på

at du ej vil tromme

før min sang er omme.

 

Anna, hun har ingen ro

før hun får sin pakke

fire alen merino

til en vinterfrakke.

Barn, du blir mig altfor dyr

men da du så propert syr

sparer vi det atter,

ikke sandt, min datter?

 

Denne fane ny og god

giver jeg til Henrik.

Du er stærk og du har mod

du skal være fændrik.

Hvor han svinger fanen kækt

Børn, I skylder ham respekt

vid, det er en ære,

Dannebrog at bære.

 

O, hvor er den blød og rar

sikken dejlig hue!

Den skal sikre bedstefar

imod frost og snue.

Lotte, hun kan være stolt

tænk jer, hun har garnet holdt!

Det kan Hanne ikke,

hun kan bare strikke.

 

Børn, nu er jeg bleven træt

og I får ej mere.

Moder er i køkkenet,

nu skal hun traktere.

Derfor får hun denne pung,

løft engang, hvor den er tung!

Julen varer længe,

koster mange penge.

 

Dejlig er den himmel blå

N. F. S. Grundtvig

Dejlig er den himmel blå,

lyst det er at se derpå,

hvor de gyldne stjerner blinke,

hvor de smile, hvor de vinke

os fra jorden op til sig.

 

Det var midt i julenat,

hver en stjerne glimted mat,

men med ét der blev at skue

én så klar på himlens bue

som en lille stjernesol.

 

Når den stjerne lys og blid

sig lod se ved midnatstid,

var det sagn fra gamle dage,

at en konge uden mage

skulle fødes på vor jord.

 

 

Vise mænd fra østerland

drog i verden ud på stand

for den konge at oplede,

for den konge at tilbede,

som var født i samme stund.

 

De ham fandt i Davids hjem,

de ham fandt i Betlehem,

uden spir og kongetrone,

der kun sad en fattig kone,

vugged barnet i sit skød.

 

Stjernen ledte vise mænd

til vor Herre Kristus hen;

vi har og en ledestjerne,

og når vi den følger gerne,

kommer vi til Jesus Krist.

 

Denne stjerne lys og mild,

som kan aldrig lede vild,

er hans guddoms-ord det klare,

som han os lod åbenbare

til at lyse for vor fod.

Se evt. også vores julesalmer



Del dit favorit-digt med andre

Kender du et godt citat eller digt?

Bidrag med det her - så kan andre brugere også få glæde af det!

Skriv det i kommentarfeltet og del evt. også på Facebook

Julesangbogen

- af Inge Marstal

Bedømmelse: ★★★★★

Læs mere om bogen her

Alle mine bedste julesange

- af Otto Brandenburg

Bedømmelse: ★★★★

Læs mere om bogen her

Julens Sange

- af Lena Lamberth

Bedømmelse: ★★★☆☆

Læs mere om bogen her