Kærlighedsdigte
Her finder du 5 udvalgte kærlighedsdigte:
- “Kærlighedsdigt” af Khalil Gibran (fra bogen ‘Profeten') fordi det fortæller nogle grundliggende sandheder om kærligheden og samtidig illustrerer, hvor universel den er
- “Første Korintherbrev” af apostlen Paulus fordi det sandsynligvis er det digt, der har inspireret flest digtere til at skrive om kærligheden
- “Kronblade” af Amy Lowell der er et meget kendt amerikansk kærlighedsdigt, hvor blomstblade bruges som metafor for kærligheden (selvom oversættelsen er noget broget)
- “Du! Du! Du Søde” af Emil Aarestrup der udover at være et kærlighedsdigt også er titlen på en digtsamling fra årene 1825-1856 af Emil Aarestrup
- “Min Skat” af Christian Winther som er et gammelt, men sødt og varmt, kærlighedsdigt
Hvis du kender et godt godt kærlighedsdigt, som du kunne tænke dig at dele med de øvrige besøgende på denne hjemmeside, er du meget velkommen til at indsende det via kommentarfeltet nederst på siden.
Anbefalede bøger
Vi anbefaler desuden følgende bøger, der indeholder de bedste danske og udenlandske kærlighedsdigte:
Kærlighedsdigt
Elsk hinanden, men gør ikke kærligheden til en lænke. Den skal snarere være som vuggende vande mellem sjælenes kyster.
Fyld hinandens bægre, men drik af hvert sit. Giv hinanden af jer brød, men spis ikke af samme skive.
Syng og dans sammen og vær glade, men lad dog hinanden alene. Selv luttens strenge er alene, omend de sitrer med samme melodi.
Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse; thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.
Og stå sammen, men dog ikke for nær hinanden; thi templets søjler er adskilt, og cypressen og egetræet vokser ikke i hinandens skygge.
Første Korintherbrev
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
Kronblade
Livet er en strøm
på hvilken vi flyder
Kronblad for kronblad fra vores hjertes blomst;
Enden tabt i en drøm,
Flyder de forbi vores syn,
Vi ser kun deres glade, tidlige start.
Skræmte af håb,
Rødmende af fryd,
Spreder vi bladende af vores åbnende rose,
Deres bredde,
Deres fjernhed,
Skal vi aldrig kende. Og strømmen som
den flyder
Fejer dem bort,
Hvert af dem er borte
Ud af evige veje.
Vi forbliver alene
Mens årene iler forbi,
Blomsten farede forbi, selvom dens
duft fortsat forbliver.
Du! Du! Du Søde
Du! Du! Du Søde!
Du Smekkre! Hvide!
Du Længselsvarme!
Som ved min Side,
Som tidt i mine Arme
Med kjælne Øielaage,
Med Blik
Slukt af en salig Taage,
Forstummende af Lykke,
Og kysforgiftet, næsten døde –
O jeg forsmægter!
Jeg kan Din runde Hals ei trykke!
Jeg tørster efter
Din Aandes Blomsterdrik,
Din Arms Omfavningskræfter,
Din slangebygte Ryg,
Din Tunges sagte Kys, Din Munds –
Ha, hvad mig Skjæbnen nægter! — –
Ak, følte jeg dog kuns
Din Haands, Din lille Fingers Tryk!
Min Skat
Hun er sød,
Hun er blød,
Hun er smal om sit Liv;
Hun er bøielig
Og føielig
Og rank som et Siv
Hendes Kind
Er saa lind,
Og som Rosens saa varm;
Hun er nysselig
Og kysselig
Paa Mund, Haand og Arm.
Ak, hvor net,
Og hvor let
Som et svævende Fnug,
Kan hun neie sig
Og dreie sig
Paa Foden saa smuk.
Hvor hun stod
Paa sin Fod,
Hvor hun gik og hun sprang,
Var hun nydelig
Og frydelig
Som Fløiternes Klang.
Og saa kjæk
Som en Bæk
Mellem Blomsternes Flok,
Glimter Øiets Blink
Fornøiet, flink
Bag nødbrune Lok.
Hendes Røst
Er min Trøst
Midt i Sorgernes Nat; –
Al den Herlighed
Og Kjærlighed
Er min søde Skat!
Se evt. flere digte om kærlighed her
Anbefalede bøger
Følgende bøger indeholder de bedste danske og udenlandske digte og citater om kærlighed:
Livet i dybet
Som en dråbe i havet gemmer jeg mig,
Nede i dybet findes jeg,
Alt der skinner fra oven herned,
Kan jeg se i mørket og mærke du ved.
Intet kan ses i dette nu,
Prøv det og du vil drukne du,
For lyset kommer og går når det vil,
At famle i blinde er ikke til.
Jeg kan svømme og finde vej,
Gennem mørket alene kun mig,
Ensomt og trist til tider måske,
Hemmeligheden er min at se.
En fisk i vandet søger herhen,
Tror end ikke jeg kender den,
Med forventning om lidt selskab jeg vil,
Efterlader den roligt hertil.
Beundret af dens smukke skæl,
Synes den virker så underlig selv,
bedst som jeg rækker hånden ud,
Strejfer den min bare hud.
Ser du min ven jeg bliver fordi,
Det vi ønsker kan ikke gis’,
Jeg om nogen anden der kan,
Burde holde på fisken i vand.
Tag en chance nu og her.
Jeg elsker dig prærsis, som du er.
Du er min solnedgang.
Min egen melodi, min sang.
En rød gløden farve, som banker.
Du er altid i mine tanker.
Jeg åbner min hjerte kun for dig.
Men ved aldrig om du elsker mig.
Du er ag virkelig, kun i mine drømme.
Mit hjerte brister, og jeg kan kun stønne.
Timerne går.
Månerne bliver til år.
Hvis jeg kunne vise, hvem jeg er.
Hvis jeg bare viste, hvor du var.
Dine øjne skinder.
Du får min hjerte til at flimre.
Men enu et skridt jeg må tage.
Jeg ved det den værste plage.
Men jeg ved, jeg finder kærlighed.
For jeg vil ikke føle tristhed.
Hvor er du fin.
Du sødeste min.
I mine hænder nu dit hjerte.
Glemme fortiden så alt kan hærde.
Dit glade smil.
Som Amours pil.
Min lille A i min hånd.
Vi er bundet med samme bånd.
Hvor du vokser,
hvor du bliver stor.
Du bringer godt til denne jord.
Dine dybt grå øjne.
Vil være din søjle.
Støtte dig.
For gør jeg ej.
Vil alt blive tåget.
Jeg vil være den fader som lovet.
“Til min brors lille pige, en anden form for kærlighed. Min familie”
Var det kærlighed!
mit hjerte skælver du er mig nær,
vi to er skabt kun for hinanden!
vores kys og favntag gav stærke bånd,
som lovede alt, nu bor vi sammen.
du flagrer rundt fra blomst til blomst,
så viljeløst jeg følger med, til alle dine venner.
du er min motor lige nu, du gir mig energien!
du er min sommerfugl, jeg mødte dig på stien.
du bandt mig, lykkelig jeg lod mig fange.
i dit net jeg spræller, bedøvet af din magt.
i drømme er jeg bange,
frygter at min sommerfugl en dag er væk!
nu er du borte, dit lys blev brændt i begge ender,
hos andre du brændte dine vinger!
min smerte sidder fast,du legede med mit hjerte,
for sent jeg så, du også legede med min vens.
hvem bærer nu den største smerte?
min smukke sommerfugl, du gav mig alt,
så brat du mig forlod,
fra mig du tog det hele, de stærke bånd
de kys vi delte, for sent jeg det forstod.
mit lys er gået ud. kun mørke, det smerter,alt gør ondt,
du slukked livets flamme!
Eva.
tænker kun på dig!
som stjernedrys du faldt fra himlen,
først nu forstår jeg hvad livet er!
du lyser op hvor end du færdes.
som møl mod lyset jeg drages,
tænker kun på dig!
mit liv har fået mening
et held jeg mødte dig.
på stien du strøg forbi,
din blomsterduft ombølgede mig,
tænker kun på dig!
hver morgen jeg må ud at vandre,
håber på at møde dig —-
dit smil tænder flammen i mit indre,
stjerne drys du lægger på min vej,
vender mig tilbage, ser kun dig!
mit liv var mørke; kørt af sporet,
du har reddet mig.
nu er lyset i mit indre, du er min styrke,
hele verden har du givet mig,
så inderligt jeg elsker dig!!
Eva.
Hvis jeg var rosen, var du vandet,
For uden dig i min verden, var jeg visnet og forfaldet.
du alt i min verden, uden dig ville jeg ikke kunne stå og gå, jeg ville falde og aldrig stå igen
du min livets blomst, hver gang jeg kigger på dig får jeg engle vinger som vil skygge dig hvorend du går hen, jeg vil være der for dig, du kan komme til min skulder hvis du er ked. Uden dig går min verden i stå…
Kærlighed og dyreliv
Om du er dum som en dør
eller klog som en ugle
stærk som en okse
eller grim som en ged
Om du bræger som et får
eller brøler som en abe
tuder som en ulv
eller synger som en stær
Om du sparker som en skimmel
eller hopper som en loppe
fiser som en fregne
eller stinker som en sild
Så vil du aldrig aldrig aldrig
få mig til at sige dette:
at jeg lyver når jeg hvisker
at jeg elsker elsker dig
Køre øjeblik tøv en kende
du er så ufattelig smuk,
kære øjeblik kan du nænne
at gå videre mod ophør og suk,
når jeg ved du vil være tilstede
i en have hvor æbletræet gror.
I min sjæl er der bygget en rede
hvor du bor, hvor du bor, hvor du bor.
rr
Livet kan være sort og Hvidt, lykken svær at finde, finder du den, hold da fast, den kan så let forsvinde