Smukke digte

Her finder du 5 smukke digte:

  • “Kærligheden ligner øer” af Henrik Nordbrandt fordi den fortæller os noget om kærlighedens sande karakter
  • “sneen er hvid” af Johannes Lund Madsen fordi digteren her anvender smukke associationer til at fremhæve værdien af nogle af de mest simple glæder i livet
  • “paa virkelighedens dørterskel” af Gustaf Munch-Petersen der med sin sædvanlige surrealistiske stil smukt illustrerer nogle faser i livet, som vi alle ved, vi skal igennem
  • “At bore sig ind i dig” af Jens August-Schade der inddrager erotikken og fremhæver det smukke i den
  • “Soria Moria” af Thorkild Bjørnvig hvor man som dansker kan nikke genkendende til mange af de smukke fædrelandsbilleder, der males i digtet

Hvis du bærer rundt på nogle smukke digte, som du kunne tænke dig at dele med de øvrige brugere her på Udvalgte-Ordsprog.dk, er du meget velkommen til at tilføje dem i kommentarfeltet nederst på denne side.

Anbefalede bøger

Følgende bøger indeholder nogle af smukkeste digte nogensinde:

Kærlighed

– Paulo Coelhos digte om kærlighed

Grebet ud af en sammenhæng

– Digte om de følelser, der opstår i mødet med andre

Kærlighedskort

– 55 digte om kærlighed af 55 danske digtere

Kærligheden ligner øer

Henrik Nordbrandt

Kærligheden ligner øer:

Den bliver først helt sig selv

i det samme morgengry som de

 

og forstår først sin placering

på lyden af havet

mod de kyster, den altid rejser fra

 

 

sneen er hvid

Johannes Lund Madsen

sneen er hvid

som stilhed

stilheden øm

som mørke

 

mørket er tungt

som havet

havspejlet blankt

som himlen

 

himlen er blå

som lykke

lykken er hvid

som sne

 

sneen er rød

 

 

paa virkelighedens dørterskel

Gustaf Munch-Petersen

jeg var kongen –

naar jeg smilede,

sad alt i min ring,

som jeg kunde tage af –

naar jeg sov,

døde min elskede,

og mine fjender vovede

knap at hviske –

 

nu er jeg en smal stjerne,

som har efterladt sine

klæder paa stranden –

med lukkede øjne

og aabne ører

svømmer jeg roligt

paa frihedens havpupil –

med mine lange

sparede ben mærker

jeg hver fold i

havets sitrende ledende

modersøvn med

titusenaarsrigeti mavens

helgenskrin –

ved den letteste strømning

synker jeg som trællegnisten,

der tænder havet

og smælter laasen –

den mindste skælven,

og intet har været forgæves –

 

 

At bore sig ind i dig

Jens August-Schade

At bore sig ind i dig

er som en yndig maskine

der hæver sig

på hvide vinger

og tar mig med sig

ind i dødens verden

i de dybe rosers

der står og dufter

og vifter roligt

bag stjernernes regndråber.

Soria Moria

Thorkild Bjørnvig

Ave Soria Moria –

Foraaret endnu engang,

Landet, det længselsfødte,

hvorom Fuglene sang.

 

Vi laa paa Græsset, og Luften

var klar og septembersval;

Solen lyste orange

over den skyggeblå Dal.

 

Du var som et Foraar, genrejst

af Skovbundens kølige Frugt;

din Kjole bar endnu Spor

af Løvfaldets æggende Lugt.

 

Ave den evige Ungdoms

Land, hvor vi vaagned – ja, Ave

den stærke Eros, som stiger

rosenfingret af Grave.

 

Den høje Middag var sval;

en blændende Bølge af Sol

skred over Skovene – duftfyldt

af Skovmærker og Viol.

 

Vi laante hinanden Ild

og Kølighed, Mund imod Mund;

dit Blik var det stille graa Hav,

som ejer den dybe Grund.

 

Ave Soria Moria –

Ave Solen, som steg –

Ave dit dejlige Ansigt,

hvorfra Skyggerne veg.

 

… Allerede vajede

Kirsebærrene røde

over vor Kærligheds unge

skovvilde Stævnemøde.

 

Allerede plettedes

Skovbrynets grønne Væg

med brunt – som Spurvenes varme

knaptudrugede Æg.

 

For alting skete det blide

berusende Øjeblik

imellem to Kys, hvor jeg lyttede

til dit Hjærtes Musik –

 

Sekundet, hvor Foraar og Sommer

og Høst drog gennem vort Sind

som Farver og dirrende Trækfugleskrig

og flyvende Sommerspind – –

 

Ave Sekundet, som parrer

de lette og flygtige Ting,

Sekundet, som magisk lukker

Aarstidernes Ring.

 

Ave Sekundet, Sekundet –

thi Ringen sprang op – og alt

blev Afstand og Stjærnestriber,

og Mørke hvori vi faldt.

 

Den skallede måne støtter

i sorte Grene sin Hage …

Ingen Besværgelser; – intet

kalder sekundet tilbage.

 

Kun naar en fin Orient

bues septembersval,

sværmer den unge Pan

beruset i Dødsrigets Dal,

 

blæser fra Fløjten en Regn

Toner saa søde og vilde,

at Lyset brydes – og Landet

staar flygtigt og regnbuestille.

 

Ave dit Ansigt og Solen –

Ave det flygtende Spil –

Ave Soria Moria;

Landet, som aldrig var til.

 

Anbefalede bøger

Følgende bøger indeholder de bedste danske og udenlandske kærlighedsdigte:

Her, min skat

- 111 danske digte om kærlighed

Hjertets lyre

- Udvalgte digte og gruk om kærligheden

Månen i din hånd

- haikudigte

Kærlighedskort

- 55 digte om kærlighed af 55 danske digtere

 

Relaterede artikler

Menu