Edvard Storm – Digte og biografi

Biografi (Edvard Storm)

Edvard Storm var en norsk digter og skolemand, der blev født den 21. august 1749 i Vågå i Guldbrandsdalen, Norge og døde den 29. september 1794 i København. Han var søn af præsten Johan Storm og Ingeborg Birgitta (født Ingeborg Røring).

Edvard Storm vokser op i Vaage præstegård, hvor han tilbringer de første 12 år af sit liv. I 1761 bliver han optaget på Christiania lærde skole. I 1765 tager han sin studentereksamen i København, men vender af ukendte årsager tilbage til faderens præstegård året efter. Her bliver han frem til 1769, kun afbrudt af en kort periode som huslærer i Lejsa, Norge.

I 1769 tager Edvard Storm til København for at læse teologi, men han får aldrig sin embedseksamen, dels fordi han har økonomiske problemer og dels fordi han drages bort fra studiet af sin lyst til at skrive digte og skuespil. Under sin studietid bor han på Regensen i København, som dengang var forbeholdt studerende med ringe økonomiske kår. Han ernærede sig vha. undervisning og litterært arbejde (såsom oversættelse af f.eks. Voltaires breve) ved siden af studierne.

Personlighed

Edvard Storm havde en del helbredsmæssige problemer og han var desuden også i tvivl om, hvad han ville med sit liv. Han havde dog evne for at finde- og tage sig af mennesker med skjulte talenter, og han havde generelt en lyst til opdrage, undervise, beskytte og hjælpe.

Den første gang han for alvor påtager sig den beskyttende og opdragende rolle, er overfor en 17 årig tjenestedreng ved navn Jacob Danielsen, der arbejder på faderens præstegård; her underviser han Jacob, så han senere kan blive skoleholder og klokker – et stor gestus og et enormt skridt som Jacob aldrig ville kunne tage selv (set i lyset af datidens manglende mobilitet i de sociale klasser).

Anden gang han tager en ung mand under sin vinge, er det en fattig, forældreløs skomagersøn i København, Lars Jørgensen, der også senere optager navnet Edvard som fornavn, som en form for hyldest til hans forsørger og opdrager. Lars Jørgensen – eller Edvard Jørgensen – bliver senere en velhavende købmand i Kongsbjerg i Norge.

Et tredje eksempel på Edvard Storms velvilje og talentøje, var da han som inspektør for Efterslægtens Skole i København tager en fattig, forældreløs dreng ved navn Poul Rasmussen til sig. Edvard Storm begynder at undervise Poul Rasmussen privat, så han bliver i stand til at tage en studentereksamen, hvilket åbner mange flere muligheder for ham. Poul Rasmussen tager også Edvard Storms fornavn til sig, så han for eftertiden hedder Poul Edvard Rasmussen. Han bliver senere jurist og komponist, og komponerer bl.a. sangen “Danmark, dejligst vang og vænge”.

Kærlighed

Der findes ikke meget information om Edvard Storms kærlighedsliv. Man ved dog, at han forelsker sig i en ung bondepige ved navn Ragnild Hammer, der bor i det sogn som Vaage præstegård ligger i. Informationerne om deres kærlighedshistorie er også sparsom; man ved, at Edvards fader ikke ønskede at se de to sammen og muligvis endda forsøgte at ødelægge deres forhold. Man ved desuden, at Ragnhild Hammer senere gifter sig og at Edvard Storm dør ugift. Edvard Storm skriver i øvrigt om sit forhold til Ragnhild i værket Erlands Ode til Jutulsbjærget.

Digtning

Selvom Edvard Storm var nordmand, bliver han aldrig medlem af det Norske Selskab – som de fleste andre norske digtespirer med tilknytning til Danmark på hans tid ellers var det (som f.eks. Johan Herman Wessel). Grunden til dette var, at han var en stor beundrer og ven af Johannes Ewald, som var ildeset i det Norske Selskab. Edvard Storm var dog medlem af både Drejers klub og Det harmoniske selskab.

Edvard Storms digtning tager fart i starten af 1770'erne, hvor han skriver 9 sange på norsk, som på sin vis er nyskabende og en form for inspirationskilde til den norske litteratur på bokmål. Sangene fremhæves desuden ofte som de bedste af Edvard Storms værker, idet de besidder nogle kvaliteter, som ingen af hans danske digte gør – nogle af dem synges endda den dag i dag på landet i Norge.

Edvard Storms danske digtning starter med det komiske heltedigt “Bræger”, der dog falder en smule i baggrunden af samtidens øvrige digteres værker. I årene 1775 – 1778 udgiver han digtene: “Adskilligt paa Vers”, “Indfødsretten i fire sange” og “Fabler og Fortællinger i den Gellertske Smag”, hvilket for alvor slår hans navn fast som digter (selvom de udgives under pseudonymet Erland Sivertsen). I 1785 udgiver han “Samlede digte”. Digtet “Indfødsretten i fire sange” fra 1778 skriver han, fordi det danske litteraturselskab havde udsat en prisopgave om emnet; Edvard Storm vinder, hvilket indbringer ham en årlig hædersgave på 100 Rigsdaler fra kongens kasse (Partikulærkassen). Herudover modtager han samme beløb fra Arveprins Frederik.

Udover ovenstående digte skrev Edvard Storm også en del selskabs- og drikkeviser, hvoraf det bedste sandsynligvis er Pounchens Dyder (under tiden også kaldet “Min doktor er en ærlig mand” – se digtet nedenfor). I eftertiden udgiver han kun få digte samt skuespillet “Erast” i 1791, og helliger ellers resten af sit liv til skolegerningen.

Opsummerende kan man sige følgende om hans digtning: Den er afprøvende i tidens genrer, selvom den er i samtidens ånd (han skrev læredigte, humoristiske digte, oder, historiske romancer, satirer, selskabssange, drikkevier, skuespil og åndelige sange!). Hans digtning er præget af et fromt og taknemmeligt sind samt en kærlighed til små ting i tilværelsen samt de uskyldsrene glæder i livet. Mange af hans værker er imidlertid ikke læselige i dag, ligesom flere af de åndelige sange, som han formåede at få med i salmebøgerne, ikke længere er i levende brug.

Eftertiden

Den 4. marts 1786 stiftes Selskabet for efterslægten, som Edvard Storm har en central rolle i. Formålet med selskabet er, at fremskaffe billig og nyttig læsning for den almene befolkning. Herudover holdt han også foredrag for børn og unge, hvor emnerne primært var dansk sproglære og geografi samt nordisk og græsk mytologi.

Den 3. januar 1787 åbner Efterslægtens skole, hvor Edvard Storm bliver lærer og insepektør. Eleverne på skolen var primært fra middelklassen, ligesom jødiske børn også var tilladt (hvilket var yderst usædvanligt på denne tid). Ideen bag skolen er desuden, at eleverne skal fastholdes og engageres vha. passioneret undervisning – fremfor den pryglen som fandt sted på praktisk talt alle andre skoler på denne tid.

Rollen som underviser og opdrager passede Edvard fint og han var en elsket autoritær lærer for eleverne. En af hans elever var digteren og sangskriveren Adam Oehlensläger, som også selv rosende nævner Edvard Storm i sine erindringer. Det er desuden Edvard Storms undervisning og foredrag, der får Adam Oehlensläger til at interessere sig for den nordiske mytologi. Det er i øvrigt også på denne skole, at han tager Poul Rasmussen (nævnt ovenfor) til sig.

I 1790 bliver Edvard Storm leder af salmebogskommissionen og senere bliver han også medlem af teaterdirektionen – han får dog aldrig den store betydning i disse poster pga. hans helbredsmæssige problemer og alder.

 

Digte af Edvard Storm

Pounchens Dyder

Edvard Storm

Min doktor er en ærlig mand,

han siger: Du må drikke

alt hvad du vil, undtagen vand,

det ene duer ikke,

med mindre det bli'r lavet til

med rom, citron og sukker,

thi da du intet finde vil,

som tørsten bedre slukker.

 

Og mange ting forvolde tørst,

som man knap skulle tænke,

men dog erfaring lærer: Først,

ifald du får en enke,

der piner dig til døde med

sin salig husbonds dyder,

da bliver ganen tør og hed,

punch kvæger da og fryder.

 

Dernæst, om du har en rival,

som din Clarisse sælger

sin hånd for guld, da er du gal,

ifald du strikken vælger.

Nej, dersom du på sådan spot,

som gerne sker, fornemmer

en heftig lyst til noget vådt,

punch gør, du alting glemmer.

 

Fremdeles: Om du i en il

den dårskab har begået

at lide på en hofmands smil

og dog ej embed fået,

så tro din doktor på hans ord

han vil dig ikke ilde:

Punch er på denne falske jord

den bedste trøstekilde.

 

Tilsidst: Hvis Plutus dig har glemt

med sine gyldne gaver,

da er det sandelig helt slemt:

dog, om du endda haver

kredit hos nogen ærlig vært

kun på en tremarks-bolle,

skal du, før den er halv fortært,

dig for en Krøsus holde.





Del dit favorit-digt med andre

Kender du et godt digt?

Bidrag med dit yndlingsdigt - så kan andre brugere også få glæde af det!

Skriv digtet i kommentarfeltet herunder


Relaterede artikler

Menu