Kærlig hilsen, Tove af Tove Ditlevsen – Anmeldelse

Kærlig hilsen, Tove af Tove Ditlevsen giver læseren adgang til en anden side af den velkendte forfatterstemme: den private. Brevene i denne samling er både litterære og personlige dokumenter – skrevet med samme ærlighed og sprogbeherskelse som hendes digte og romaner, men med en umiddelbarhed, der gør dem umulige at ignorere.

Hvor kan man købe bogen?

Nedenfor har vi indhentet priser fra forskellige danske forhandlere af bogen Kærlig hilsen, Tove af Tove Ditlevsen:

Anmeldelse: Kærlig hilsen, Tove af Tove Ditlevsen

Kærlig hilsen, Tove af Tove Ditlevsen er en brevbog, der samler korrespondancer mellem Ditlevsen og hendes læsere, bekendte, forlæggere og nære relationer. Brevene spænder over flere årtier, og samlet tegner de et billede af en kvinde, der på én gang var stærkt offentlig og dybt privat – og som i begge roller skrev med samme skarpsyn og sårbarhed.

Det slår én hurtigt, hvor lidt der egentlig adskiller den litterære Tove fra den skrivende Tove i disse breve. Stilen er velkendt: klar, præcis, uden omsvøb. Og indholdet er gennemsyret af hendes særlige blanding af resignation, oprør og følelsesmæssig overlevelsesstrategi. Hun skriver både som kunstner og menneske, som mor, som ekskone, som kvinde i kamp med sine dæmoner – og nogle gange bare som én, der har brug for at blive forstået.

Brevene er ikke struktureret efter et klassisk forløb, og netop derfor føles de så levende. Man springer mellem stemninger, relationer og årstal – og det gør læsningen intens og uforudsigelig. Det ene øjeblik er man vidne til et rasende opgør med en kollega, det næste til en kærlig og træt bemærkning til en veninde. Der er en utrolig menneskelighed i disse skift. De gør Tove Ditlevsen nærværende på en måde, som hendes digte og romaner kun lader os ane.

Særligt stærkt står de breve, hvor hun svarer læsere – ofte kvinder – som skriver til hende i desperation, i sorg eller i genkendelse. Ditlevsen tager dem alvorligt. Hun skriver ikke ned til dem, men møder dem i øjenhøjde, med en næsten stoisk indsigt i livets smerte og absurditet. Samtidig aner man, at hun også skriver til sig selv. Brevene bliver et rum, hvor hun bekræfter sin egen eksistens – og sin ret til at være både sårbar og skarp.

Der er også mørke her. Breve skrevet under indlæggelser, breve med tyndslidte nerver, breve til mænd, der har forladt hende, eller som hun selv har forsøgt at forlade uden held. Det er ikke smukke, afrundede fortællinger – de er rå, ægte og ufærdige. Netop derfor er de så værdifulde.

Kærlig hilsen, Tove af Tove Ditlevsen føles som et litterært vidnesbyrd, men også som et dybt personligt møde. Man læser med en blanding af nysgerrighed og generthed – som om man har fået lov at åbne en andens dagbog, vel vidende at det er både intimt og nødvendigt. Hver sætning bærer spor af et liv levet med åben pande og skrøbeligt hjerte.

Skriv en kommentar