Samlede noveller af Tove Ditlevsen samler nogle af forfatterens mest præcise, nådesløse og menneskelige tekster. Her foldes hendes blik for de indre konflikter, kvinders liv og små eksistenser ud i fortællinger, der stadig føles skræmmende aktuelle.
Hvor kan man købe bogen?
Du kan købe bogen Samlede noveller af Tove Ditlevsen her (bemærk at den både fås som e-bog, lydbog, og hardback):
Anmeldelse: Samlede noveller af Tove Ditlevsen
Samlede noveller af Tove Ditlevsen er ikke bare et overblik over hendes kortprosa – det er en invitation ind i et univers, hvor det banale og det tragiske går hånd i hånd. Ditlevsens noveller er korte, ja, men de bærer ofte mere psykologisk tyngde end mange romaner. Hver historie er som et præcist snit i menneskets skrøbelige facade, og bagved vælter følelserne frem – skyld, skam, afmagt, længsel.
De kvinder, man møder i Ditlevsens noveller, er sjældent helte. De er heller ikke ofre i klassisk forstand. De er komplekse, selvransagende, og nogle gange brutalt ærlige over for sig selv. De lever i ægteskaber, hvor kærligheden for længst er forsvundet. De opdrager børn, som de ikke helt kan finde ud af at elske. De drømmer om frihed, men tør ikke tage det første skridt. Og det er netop i denne ambivalens, at Ditlevsens noveller bliver så menneskelige.
En af hendes store styrker er evnen til at beskrive relationer uden at forklare dem. Hun tegner et ægteskab med en replik, et barndomstraume med et blik, et livslangt savn med en tavshed. Der er næsten ingen handling i klassisk forstand, men alligevel føles det, som om hele livsvilkår bliver afsløret på få sider. Hendes personer er fanget i sociale og psykologiske mønstre, som de måske forstår – men sjældent formår at bryde ud af.
Stilen er præget af en stramhed, der på ingen måde begrænser følelsen. Ditlevsen skriver nøgternt, men ikke koldt. Der er en underliggende ømhed i hendes måde at skildre selv de mest forkvaklede forhold på. Hun gør aldrig grin med sine karakterer, heller ikke når de er latterlige, bitre eller smålige. Tværtimod ser hun det store i det små – og det sørgelige i det velkendte.
Samlede noveller af Tove Ditlevsen viser også en forfatter, der gennem årene har forfinet sin stemme. Der er forskel på de tidlige tekster og de sene, men et gennemgående træk er blikket for det usagte og det uudholdelige. Ofte kredser hun om temaer som kvindelig utilstrækkelighed, skam og ensomhed – men uden at overforklare eller bebrejde. Hun skriver, fordi det er nødvendigt. Og hun skriver, så det mærkes.
Flere af novellerne i samlingen efterlader læseren med en knugende fornemmelse – ikke nødvendigvis fordi de er dystre, men fordi de er så ægte. Det er den slags tekster, man læser færdig og straks må læse igen. Ikke for at forstå handlingen bedre, men for at mærke det hele en gang til.
Samlede noveller af Tove Ditlevsen er en guldgrube af litterær præcision og menneskelig indsigt. Det er fortællinger, man bærer med sig, fordi de prikker til noget, man måske selv har gemt væk. Noget, man genkender, selv hvis man ikke har levet det.
