Ansigterne af Tove Ditlevsen er en af hendes mest intense og eksperimenterende romaner. Her træder vi ikke bare ind i et kvindeliv, men ind i en psyke, der langsomt splintrer. Det er en roman om psykisk sygdom, men også om kunst, moderskab og om hvor tyndt sløret kan være mellem virkelighed og forestilling.
Hvor kan man købe bogen?
Du kan købe bogen Ansigterne af Tove Ditlevsen her (bemærk at den både fås som e-bog, lydbog, og hardback):
Anmeldelse: Ansigterne af Tove Ditlevsen
Ansigterne af Tove Ditlevsen følger Lise Mundus, en anerkendt børnebogsforfatter, mor og hustru – og en kvinde i frit fald. Da romanen begynder, befinder hun sig i sit hjem, omgivet af sine børn og sin tjenestepige, men isoleret af sin voksende paranoia og psykiske lidelse. Hun hører stemmer, føler sig overvåget og udstødt, og hendes eneste vej ud synes at være indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Men i stedet for at bruge den psykiatriske institution som kulisse, gør Ditlevsen den til sit eget mikrokosmos. Her udfoldes en række intense og ofte surrealistiske oplevelser, hvor grænserne mellem patient og behandler, syg og rask, offer og skyldig konstant forskydes. Gennem Lise oplever læseren det at miste grebet om virkeligheden – og samtidig se den med uhyggelig klarhed.
Romanens styrke ligger ikke blot i dens skildring af psykisk sygdom, men i dens vilje til at tage den alvorligt som eksistentielt vilkår. Lise er ikke kun syg – hun er også ekstremt bevidst. Hun analyserer sin situation med en syleskarp intelligens, og hun ser sig selv og andre med en kynisme, som kun kommer af smerte og isolation. Det gør hende både sårbar og farlig, både troværdig og upålidelig.
Sproget i Ansigterne er mere fragmenteret og billedrigt end i mange af Ditlevsens øvrige værker. Det følger Lises sindstilstand og skifter mellem afklaret nøgternhed og hallucinerende kaos. Denne stilistiske konsekvens gør romanen krævende, men også dybt indtagende. Man trækkes ind i Lises oplevelse, ikke som tilskuer, men som medrejsende i hendes sammenbrud og kamp for at bevare en kerne af mening.
Der er en stærk understrøm af kritik mod de roller, Lise er fanget i – rollen som mor, hustru, kvinde og kunstner. Hun er omgivet af mennesker, der enten ikke forstår hende, udnytter hende eller ignorerer hendes behov. Selv hendes kreativitet bliver gjort til noget mistænkeligt – en form for afvigelse snarere end et kald. Det er et samfund, der ikke tåler kvindelig afvigelse, især ikke hvis den er intelligent og ukontrollérbar.
Ansigterne af Tove Ditlevsen er et gribende og urovækkende portræt af en kvinde, der langsomt mister fodfæstet – og måske finder noget sandere i faldet. Det er en bog, der kræver noget af sin læser, men som også giver en sjælden adgang til de mørkere rum i det menneskelige sind.
