Jeg ville være enke, og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen er en samling af hendes klummer fra ugebladet Familiejournalen, hvor hun i en årrække skrev om ægteskab, børn, svigermødre, penge og livet i almindelighed – altid med den særlige blanding af skarphed, melankoli og humor, der gjorde hende til noget særligt. Bag de små hverdagsscener gemmer der sig en forfatter, der både underholder og afslører – sig selv og os andre.

Hvor kan man købe bogen?

Herunder har vi indhentet priser fra forskellige danske forhandlere på bogen Jeg ville være enke, og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen. Bemærk at bøgerne nedenfor er i forskellige formater (ebøger, lydbøger, hardback) og at det derfor har indflydelse på priserne på de enkelte produkter.

Anmeldelse: Jeg ville være enke, og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen er et værk, der på overfladen kan ligne let underholdning, men som ved nærmere læsning rummer hele hendes forfatterskabs grundstof: den ambivalente kvindelige erfaring. Her er det ikke pigen fra Vesterbro eller den plagede forfatter, men den midaldrende Tove, der taler – hustruen, moderen, naboen, kvinden med indkøbsnettet og vreden, der bobler lige under overfladen.

Teksterne er korte, præcist formulerede og ofte morsomme. Men humoren er af den slags, der stikker. Ditlevsen skriver om mænd, der ikke forstår noget, børn, der ikke vil høre efter, og en verden, der hele tiden forventer, at kvinder skal være glade, rolige og velfriserede – selv når de er ved at gå til. Det er satire med sår, ikke bidskhed for bidskhedens skyld, men fordi der er noget på spil.

Titlen stammer fra en af de mest berømte tekster i samlingen, hvor Ditlevsen nøgternt beskriver, hvordan hun allerede som barn forestillede sig sit fremtidige liv – ikke som kone og mor, men som enke og digter. Kombinationen af frihed og alvor, uafhængighed og sorg, siger alt om den kvindelige splittelse, hun levede og skrev sig igennem.

Bogen giver også et særligt indblik i det dobbeltliv, Tove Ditlevsen førte – som respekteret skribent og som psykisk sårbar kvinde, der kæmpede med afhængighed og mørke perioder. Den offentlige og den private stemme mødes i disse tekster, og netop derfor føles de stadig relevante. De små klummer bliver til et spejl af et kvindeliv, som mange vil kunne genkende – også i dag.

Sproget er hverdagsnært, men bærer hele tiden på en underliggende poesi. Der er en rytme og økonomi i hendes skrivestil, der gør, at intet er tilfældigt, heller ikke når det lyder som en bemærkning hen over kaffebordet. Det er litteratur forklædt som samtale – og det er netop dét, der gør den så stærk.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen viser forfatteren som både folkelig og kompromisløs. Hun skriver for dem, der lever i skyggerne af deres egne liv, og hun gør det med en lethed, der kun er mulig, når man kender tyngden indefra. Det er en bog, man kan læse i bidder – men som til sidst samler sig til et fuldtonet portræt af et kvindeliv uden filter.

Skriv en kommentar