Det tidlige forår af Tove Ditlevsen

Det tidlige forår af Tove Ditlevsen er en roman om ungdom, vildskab, skuffelse og den tyste overgang fra livsdrøm til livsansvar. Den handler om at længes mod noget større, men finde sig selv fanget i det velkendte – og om hvordan livet alligevel går videre, selv når det ikke bliver, som man håbede.

Hvor kan man købe bogen?

Herunder har vi indhentet priser fra forskellige danske forhandlere på bogen Det tidlige forår af Tove Ditlevsen:

Anmeldelse: Det tidlige forår af Tove Ditlevsen

Det tidlige forår af Tove Ditlevsen udkom i 1969 og adskiller sig fra hendes mere kendte, selvbiografiske værker ved at være skrevet i tredjeperson og med en tilsyneladende ydre distance. Men under overfladen mærkes det tydeligt, at også denne roman bærer forfatterens særlige blik for kvindelig længsel, skam og resignation. Det er en roman om unge mennesker, der vil noget – og voksne, der må leve med, at det ikke lykkedes.

Hovedpersonen er Harriet, en ung pige fra arbejderklassen, der bliver gravid uden at være gift og derfor må gifte sig med manden, hun ikke elsker. Der er ingen romantik i den beslutning, og heller ikke meget vrede – kun en trist accept af, at sådan er livet. Hun flytter ind hos sin svigermor og forsøger at finde sig til rette i en hverdag, der føles både fremmed og klaustrofobisk.

Det er i disse små, stille scener, at romanens styrke viser sig. Ditlevsen skriver med en næsten ubærlig præcision om de bittesmå svigt og afkald, der langsomt æder noget op i et menneske. Harriet forsøger at være en god hustru, en god mor, en god svigerdatter – men indeni er der noget, der visner. Hun ser ud over gården, hvor vasketøjet hænger, og længes efter noget, hun ikke engang længere kan formulere.

Sproget i Det tidlige forår er enkelt og lavmælt, men bærer på en intensitet, som kun Ditlevsen kan skabe. Der er ingen store følelsesudbrud, kun en underspillet smerte, der bliver siddende i læseren. Fortælleren holder en vis afstand til personerne, men netop det gør det muligt at mærke dem desto tydeligere. Der dømmes ikke – kun observeres med en skarphed, der skærer igennem.

Romanen rummer også en understrøm af social kritik. Den viser, hvordan kvinder fanges i mønstre og forventninger, som ingen har valgt, men alle opretholder. Harriet er ikke svag – men hun har ingen mulighed for at vælge anderledes. Det er netop dette, Ditlevsen formår at afdække med sin karakteristiske klarhed: hvordan det almindelige liv kan blive en slags fængsel, uden at nogen slår med dørene.

Det tidlige forår af Tove Ditlevsen er ikke en roman, der søger forløsning. Den viser livet, som det ofte er: ikke tragisk, ikke lykkeligt – bare stille, og indimellem uudholdeligt ensomt. Og netop derfor føles den så ægte.

Skriv en kommentar