Tove Ditlevsen om sig selv af Tove Ditlevsen er en samling interviews, erindringer og tekster, hvor forfatteren reflekterer over sit liv, sit arbejde og sin indre uro. Det er ikke en sammenhængende selvbiografi, men en mosaik af stemmer og stemninger, der tilsammen danner et skarpt og hudløst portræt af en kvinde, som både skrev og levede med livet som indsats.
Hvor kan man købe bogen?
Herunder har vi indhentet priser fra forskellige danske forhandlere på bogen Tove Ditlevsen om sig selv af Tove Ditlevsen:
Anmeldelse: Tove Ditlevsen om sig selv af Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen om sig selv af Tove Ditlevsen samler tekster og udtalelser fra forskellige tidspunkter i hendes liv og giver dermed et sjældent nuanceret indblik i, hvordan hun så sig selv – og hvordan det billede forandrede sig over tid. Det er ikke forfattet med tanke på at fremstå hel eller afrundet. Tværtimod. Bogen insisterer på de indre modsætninger, og netop derfor føles den så ægte.
Ditlevsen beskriver sin barndom, ungdom og voksne liv med den nøgterne sprogbevidsthed, der kendetegner hendes forfatterskab. Men her er tonen ofte endnu mere direkte, endnu mindre filtreret. Hun taler om sin mor med en blanding af afsky og forståelse, om sin far med varme og sorg. Hun fortæller om de første digte, hun skrev, og den første gang hun for alvor følte sig set – og om alt det, der siden gik galt.
Et centralt tema i bogen er forholdet mellem liv og kunst. Ditlevsen ser ikke skrivningen som noget adskilt fra livet, men som en nødvendighed. Hun skriver ikke for at blive berømt, siger hun, men fordi hun ikke kan lade være. Samtidig beskriver hun den enorme pris, det har – den selvudslettelse, afhængighed og psykiske sårbarhed, der følger med at skulle åbne sig igen og igen.
Mange af teksterne kredser om kvindeliv, både som erfaring og som betingelse. Ditlevsen er aldrig programmatisk feministisk, men hendes skildringer af ægteskab, moderskab, arbejde og krop viser en dyb bevidsthed om de roller, kvinder forventes at spille – og det pres, det lægger på den enkelte. Hun er både kritisk over for mændene i sit liv og nådesløs over for sig selv.
Bogen rummer også øjeblikke af humor og selvironi. Ditlevsen kendte sin virkning og kunne bruge den – både i interviews og i refleksioner. Hun var bevidst om, at offentligheden havde skabt et billede af hende, som hun ikke altid kunne genkende, men som hun heller ikke ønskede at korrigere for enhver pris. Hun vidste, at modsigelserne var en del af sandheden.
Tove Ditlevsen om sig selv er ikke bare et supplement til hendes øvrige værker – det er en nøgle til dem. Den viser mennesket bag ordene, ikke som helgen eller martyr, men som kvinde og forfatter med alle sine sprækker og modsætninger. Det er en bog, der ikke søger sympati, men forståelse – og som derfor rammer desto dybere.
