Paraplyen af Tove Ditlevsen er en kort novelle, der med velkendt stilfærdighed og psykologisk præcision fortæller om et barns skuffelse og et voksent svigt forklædt som omsorg. Det er en fortælling om små begivenheder med store følelsesmæssige konsekvenser – og om, hvordan kærlighed, når den måles forkert, kan miste sin betydning.
Hvor kan man købe bogen?
Du kan købe bogen Paraplyen af Tove Ditlevsen her:
Anmeldelse: Paraplyen af Tove Ditlevsen
Paraplyen af Tove Ditlevsen handler om en pige, der har ønsket sig en paraply i fødselsdagsgave. Ikke en hvilken som helst paraply, men en med blondekant, fin hank og farve – en paraply, der signalerer noget særligt, noget feminint, noget man kan drømme om. Da dagen oprinder, får hun ganske rigtigt en paraply. Men det er ikke den, hun har forestillet sig.
Det er en brugt paraply. En mandemodel. Praktisk, men tung og farveløs. Den er givet med gode intentioner, men uden forståelse. Og det er netop her, Ditlevsens mesterskab træder frem: i evnen til at lade en lille genstand rumme hele spændet mellem forventning og virkelighed, kærlighed og skuffelse, barndom og voksent pragmatisk blik.
Pigens reaktion er indadvendt. Hun siger ikke noget. Hun forstår, at hun ikke må virke utaknemmelig. Men indeni sker der et brud. Ikke stort og dramatisk, men et lille skift: en fornemmelse af, at hendes ønsker ikke bliver taget alvorligt. At det, hun håbede på, ikke havde nogen værdi. Hun bærer paraplyen, men med en voksende følelse af at være misforstået.
Sproget i novellen er, som altid hos Ditlevsen, enkelt og uden sentimentale overtoner. Det er barnets oplevelse, vi følger, men fortalt med en voksen forfatters distance og indføling. Læseren ser både med barnets øjne og med den viden, der først kommer bagefter – erkendelsen af, hvordan små begivenheder kan få stor psykologisk betydning.
Paraplyen bliver i novellen et symbol på alle de gange, børn må skjule deres skuffelser for ikke at såre de voksne. På den måde kredser teksten også om magt – den magt, voksne har over børns følelsesliv, og den tavshed, børn lærer at påtage sig. Ditlevsen peger ikke fingre, men hun viser med kirurgisk præcision, hvordan kærlighed uden indlevelse kan virke som ligegyldighed.
Paraplyen af Tove Ditlevsen er en lavmælt, men stærk tekst om barndommens indre liv. Den minder os om, at det, vi som voksne betragter som små ting, kan blive afgørende øjeblikke for et barn. Og om, at det største svigt ikke nødvendigvis sker med hårde ord – men med venlige gaver, givet uden at lytte.
