Frygt af Tove Ditlevsen er en novelle, der på få sider formår at indkapsle den altopslugende og diffuse uro, som ofte følger med barndommen – særligt i et hjem, hvor tavsheden er tungere end ordene. Det er en fortælling om det, der ikke bliver sagt, men som alligevel mærkes med en styrke, der sætter sig i kroppen for livet.
Hvor kan man købe bogen?
Du kan købe bogen Frygt af Tove Ditlevsen her:
Anmeldelse: Frygt af Tove Ditlevsen
Frygt af Tove Ditlevsen udspiller sig i et barnligt univers, hvor farlige ting sker, uden at barnet helt forstår dem. Hovedpersonen er en pige, der lever i et hjem præget af voksnes hemmeligheder og følelsesmæssige uberegnelighed. Der er ingen råb, ingen vold, ingen store scener – men netop derfor er frygten så nærværende. Den lever i det usagte, i stilheden, i de voksnes pludselige skift i stemmeleje eller blik.
Ditlevsen mestrer at gengive barnets oplevelse uden at forklare eller analysere for meget. Vi ser verden, som pigen ser den: fragmenteret, fyldt med fornemmelser, signaler og farer, hun ikke kan sætte ord på, men som hun instinktivt reagerer på. Det er en frygt, der ikke har ét navn – den er overalt. I mørket, i mors ansigt, i en dør, der står for længe på klem.
Sproget er enkelt, men præcist. Ditlevsen lader ikke handlingen drive teksten frem; i stedet er det stemningen, der bærer. Den psykologiske spænding er konstant, selvom der ikke sker noget dramatisk. Det er netop fraværet af konkrete trusler, der gør frygten mere overbevisende – fordi den viser, hvordan angst kan vokse frem af noget så almindeligt som et barndomshjem.
Novellen kredser også om den grundlæggende magtesløshed, der ofte følger med at være barn i en voksenverden. Pigen i fortællingen prøver at gøre det rigtige, prøver at forstå spillereglerne – men reglerne ændrer sig hele tiden. Hun mærker, at noget er galt, men tør ikke spørge. Den frygt, hun lever med, bliver en del af hendes selvforståelse. Og som læser forstår man, at den vil følge hende langt ind i voksenlivet.
Frygt af Tove Ditlevsen er en fortælling om den slags angst, man ikke kan forklare – fordi den ikke kommer udefra, men indefra. Det er en tekst, der ikke behøver store ord for at virke. Den trænger sig ind i læseren med sin stille, isnende stemme og efterlader et ubehag, man ikke helt kan ryste af sig. Det er Ditlevsen i sin reneste form: når hun skriver om det, man ikke kan sige højt – men heller ikke kan glemme.
