Den hemmelige rude af Tove Ditlevsen er en novelle, der i al sin lavmælte tone rummer en dybt eksistentiel spænding. Det er en fortælling om isolation, fantasiens kraft og barndommens skrøbelige grænse mellem det indre og det ydre liv. Som altid hos Ditlevsen er det det usagte, der bærer vægten – og det velkendte, der bliver uhyggeligt.
Hvor kan man købe bogen?
Du kan købe bogen Den hemmelige rude af Tove Ditlevsen her:
Anmeldelse: Den hemmelige rude af Tove Ditlevsen
Den hemmelige rude af Tove Ditlevsen foregår i et lukket og næsten klaustrofobisk barndomsunivers. Hovedpersonen er en ung pige, som finder en slags tilflugtssted i en rude, hvorigennem hun betragter verden uden at blive set. Ruden bliver et symbol på både afstand og kontrol – en hemmelig linse, hvorfra hun kan iagttage, analysere og drømme, uden at blive forstyrret af virkelighedens krav.
Novellen kredser om det indre blik – om behovet for at have et sted, hvor ingen kan nå én. I pigens liv er der uro, uro i hjemmet, i forældrenes stemmer, i kroppens begyndende forandringer. Den hemmelige rude bliver et fristed, men også en flugt, og Ditlevsen gør det klart, at denne form for isolation har en pris. Jo mere pigen ser ud, jo mindre bliver hendes kontakt med det, hun faktisk lever i.
Sproget er enkelt og suggestivt. Der er en ro i fortællingen, som står i kontrast til den uro, man mærker under overfladen. Ditlevsen lader detaljerne arbejde for sig – et blik, en bevægelse, et mønster i glasset. Pigens observationer bliver en måde at bearbejde virkeligheden på, men også en måde at undgå den. Det er en klassisk ditlevsk ambivalens: erkendelsen og flugten i samme bevægelse.
Den hemmelige rude er en novelle om barnets hemmelige rum – et rum, de voksne ikke har adgang til, og som barnet beskytter med al sin kraft. Men det er også en historie om, hvordan det rum kan blive en fælde. Fantasien, som i første omgang beskytter, risikerer at adskille én fra det virkelige liv. Og det er netop det spændingsfelt, Ditlevsen mestrer: mellem indre frihed og ydre fravær.
Den hemmelige rude af Tove Ditlevsen er en stille, men dybt rystende fortælling om den følsomhed, der ofte findes i barndommens afkroge – og om hvor let den kan blive overset. Det er en novelle, der bliver siddende i én, som en summende erkendelse, man ikke helt kan formulere.
