Så tag mit hjerte af Tove Ditlevsen er et digt, der i sin enkle form og rytmiske opbygning rummer en voldsom følelsesmæssig overgivelse. Det er kærlighedens inderste essens, udtrykt med Ditlevsens karakteristiske sårbarhed og skarpe erkendelse: At elske er at give sig selv væk – uden garantier, uden forsvar, med hele hjertet blottet.
I denne artikel finder du følgende:
- Tekst (selve digtet)
- Analyse
- Anmeldelse
Tekst
Så tag mit hjerte
1. Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte, ah, nu er det dit.
2. Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille, ah, nu er det dit.
3. Og det kan såres, og det kan segne,
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, ah, at det er dit.
4. Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses, ah, men kun af dig.
Analyse af Så tag mit hjerte af Tove Ditlevsen
Indledning
Tove Ditlevsens digt Så tag mit hjerte er et af hendes mest kendte og citerede kærlighedsdigte. Det er enkelt i sin form, men dybt i sin følelsesmæssige spændvidde. Digtet kredser om kærlighedens paradoks: ønsket om total hengivelse og samtidig angsten for den sårbarhed, det indebærer.
Temaer
Kærlighed og overgivelse er digtets centrale tema. Jeget tilbyder sit hjerte – sit inderste – til en anden og gør det uden forbehold. Det er ikke en jublende kærlighedserklæring, men en næsten sorgfuld accept af, at kærlighed kræver, at man giver noget fra sig, som ikke kan tages tilbage.
Et andet tema er sårbarhed og kontroltab. Når jeget siger “så tag mit hjerte”, indebærer det en overdragelse af magt. Det elskende menneske risikerer sig selv, netop fordi det ikke længere har kontrol over det, det har givet væk.
Form og opbygning
Digtet er skrevet i en fast rytmisk og strofisk struktur med regelmæssig rim og gentagelser, hvilket giver det karakter af en sang eller en remse. Den musikalske form skaber en vis blidhed, som står i kontrast til det følelsesmæssige alvorlige indhold. Formen understreger digtets inderlighed og gør det let at huske – næsten bønneagtigt.
Fortællerstemme og tone
Digtet er skrevet i første person og henvendt direkte til en anden (“du”). Det giver det en intim karakter – som en privat henvendelse. Tonen er både blid og insisterende. Der er en stille desperation i jegets stemme, som om det ikke bare tilbyder sit hjerte, men beder om at blive taget imod.
Sproglige virkemidler
- Gentagelse: Den gennemgående gentagelse af “så tag mit hjerte” skaber rytme og intensitet. Det bliver en form for kærlighedsmantra – og samtidig et udtryk for behov og håb.
- Symbolik: Hjertet symboliserer kærlighed, liv, sårbarhed og identitet. At give sit hjerte væk er derfor ikke kun en romantisk gestus, men også en eksistentiel handling.
- Kontrast: Der er en underliggende spænding mellem digtets ydre enkelhed og dets indre kompleksitet. Det blide tonefald rummer en voldsom følelsesmæssig kraft – og måske også en erkendelse af, at kærlighed altid rummer risiko.
Fortolkning
Digtet kan læses som et udtryk for den måde, Tove Ditlevsen i hele sit forfatterskab undersøger forholdet mellem begær og afmagt, kærlighed og afhængighed. Her ser vi et jeg, der ikke bare elsker – men har brug for at give noget væk for at føle sig hel. Det er en form for selvudslettende hengivelse, som samtidig rummer en dyb eksistentiel styrke: modet til at være sårbar.
Perspektivering
Digtet kan perspektiveres til andre af Ditlevsens værker, især Kvindesind, hvor kvindens rolle i kærlighed og relationer problematiseres. Det kan også sammenlignes med klassiske kærlighedsdigte, fx af romantiske digtere, men hvor Ditlevsen skærer ind til benet og ikke romantiserer kærligheden – hun viser, hvad den koster.
Konklusion
Så tag mit hjerte er et digt, der med få, enkle ord formår at formidle et komplekst følelsesregister. Det er en tekst om kærlighedens vilkår: at elske er at miste noget af sig selv, men måske også den eneste måde virkelig at være menneske på. Med sin klare stemme og sproglige præcision har Ditlevsen skabt et digt, der bliver ved med at leve i læseren – som en stille, insisterende bøn om at blive elsket.
Anmeldelse: Så tag mit hjerte af Tove Ditlevsen
Så tag mit hjerte er et af Tove Ditlevsens mest kendte og elskede digte – også fordi det med få ord indfanger det paradoksale ved kærlighed: at det både er en gave og en risiko. Digtet er opbygget som en direkte henvendelse, en slags bøn, hvor jeget ikke bare tilbyder sit hjerte, men nærmest lægger det på et fad. Der er ingen forbehold, ingen betingelser. Kun en håbefuld, næsten desperat overgivelse.
Ditlevsens sprog er enkelt og musikalsk, og netop i denne enkelhed opstår digtets styrke. Det taler direkte til læserens følelsesliv – og gør det uden kunstgreb eller pynt. Linjerne glider frem som en slags kærlighedssang, men bag den ydre blidhed lurer en dybere sårbarhed: for hvad sker der, når man giver sit hjerte væk – og den anden ikke passer på det?
Digtet er præget af en dobbelthed: på den ene side hengivelse, på den anden side en erkendelse af, at man samtidig giver magt fra sig. Kærligheden bliver et valg, men også en risiko, en mulig katastrofe. Og i Ditlevsens version er det netop dette, der gør den ægte – at man tør give sig selv, selvom man ved, det kan gøre ondt.
Der ligger også en stilfærdig desperation i ordene. Det er ikke triumferende kærlighed, men en kærlighed, der næsten beder om at blive taget imod – som om jeget ikke længere kan bære hjertet alene. Det er en insisterende, næsten selvudslettende ømhed, der gør digtet så genkendeligt for læsere, der selv har elsket for meget, for åbent, for sårbart.
Så tag mit hjerte af Tove Ditlevsen er et digt, man husker – ikke fordi det råber, men fordi det hvisker præcist ind i læserens eget følelsesrum. Det er en påmindelse om, at den største styrke i kærlighed måske netop ligger i at turde være svag. I at række sit hjerte frem – og håbe, at det bliver grebet med blide hænder.
