Kvindesind af Tove Ditlevsen – Anmeldelse

Kvindesind af Tove Ditlevsen er en digtsamling, der i al sin knappe form rummer hele kvindelivets følelsesmæssige spændvidde: længsel, resignation, drift, vrede, kærlighed og opgivelse. Det er en videreførelse af tematikkerne fra hendes debut Pigesind, men med en mørkere tone og et mere desillusioneret blik – skrevet af en kvinde, der ikke længere drømmer, men ser.

Hvor kan man købe bogen?

Du kan købe bogen Kvindesind af Tove Ditlevsen her:

Anmeldelse: Kvindesind af Tove Ditlevsen

Kvindesind af Tove Ditlevsen består af digte, der med en næsten ubærlig enkelhed sætter ord på de erfaringer, mange kvinder bærer, men sjældent siger højt. Der er ikke tale om et kampskrift, men snarere et eksistentielt dokument: her skriver en kvinde, ikke for at overbevise, men for at overleve – og for at fastholde en sandhed, som ellers let forsvinder i det daglige.

Digtene kredser om ægteskabet, moderskabet, kroppen, tabet af sig selv og længslen efter frihed. Stemmen er ikke vred, men slidt. Ikke opgivende, men uden illusioner. Mange af digtene rummer en smerte, der er så indforstået og integreret i jegets liv, at den næsten er tavs. Men netop i den tavshed findes Ditlevsens styrke: hun skriver, som ingen andre, om det der ikke kan råbes – kun erfares.

Stilistisk er Kvindesind præget af korte vers, enkle ord og stor tilbageholdenhed. Der er ingen store billeder, ingen stilistiske eksperimenter – og alligevel er der en enorm poetisk kraft i sprogets renhed. Ditlevsens digte er ikke dekorationer, men udskårne stykker af virkelighed, placeret direkte på papiret uden filter.

En central kvalitet ved samlingen er, at den ikke idealiserer nogen sider af kvindelivet. Moderskabet beskrives ofte som en slags tvang, ægteskabet som et fængsel, og kærligheden som noget, der mere binder end frigør. Alligevel mærker man også håbet – ikke i form af optimisme, men i selve det at digtene findes. I erkendelsen og sproget ligger en form for modstand.

Kvindesind af Tove Ditlevsen er en samling, man ikke bare læser, men vender tilbage til. Ikke fordi man glemmer den, men fordi den taler til noget, der ikke forsvinder. Det er en bog for alle, der har været kvinde – eller har elsket én – og som forstår, at det inderste ikke altid larmer, men netop derfor kræver at blive lyttet til.

Skriv en kommentar