Pigesind af Tove Ditlevsen er hendes debutdigtsamling fra 1939 – skrevet, mens hun stadig var helt ung, og alligevel med en modenhed og melankoli, der varsler om det forfatterskab, der skulle komme. Det er digte om usikkerhed, begær, drømme og nederlag – alt det, der former en pige, før hun bliver kvinde.
Hvor kan man købe bogen?
Du kan købe bogen Pigesind af Tove Ditlevsen her:
Anmeldelse: Pigesind af Tove Ditlevsen
Pigesind af Tove Ditlevsen er et værk, der bærer titlens sårbarhed i hver linje. Her møder vi en ung stemme, der er ved at opdage sin plads i verden – og sin tvivl på, om den overhovedet findes. Digtene er skrevet i et klassisk, enkelt formsprog, men de rummer en følelsesmæssig dybde, der går langt ud over det ungdommelige.
Digtsamlingen kredser om pigens udvikling og bevidstgørelse. Der er længsel i sproget, men også resignation. Drømmen om kærlighed og tilhør skifter hurtigt til erkendelsen af svigt og ensomhed. I mange af digtene er jeg’et en passiv betragter, en, der håber og venter – men som aldrig helt bliver mødt. Det giver samlingen en understrøm af stille desperation.
Kærligheden fylder meget i Pigesind – ikke som triumf, men som en kilde til smerte. Mændene i digtene er fjerne, kolde, eller blot uopnåelige. Pigen står alene tilbage med sin krop, sin længsel og sin skam. Der er noget næsten moderne i den måde, Ditlevsen allerede her skriver om kvindelig begær og sårbarhed uden pynt og sentimentalitet. Hun kalder tingene ved deres navn – også det, der gør ondt.
Samtidig er digtene præget af en følsomhed, der aldrig bliver kliché. Ditlevsens evne til at sige meget med få ord er allerede fuldt udviklet. Hun bruger enkle billeder – mørke gader, lukkede døre, forladte hjerter – men lader dem bære stor psykologisk vægt. Man mærker, at hun skriver, ikke for at imponere, men for at overleve.
Pigesind er ikke kun interessant som debut, men som værk i sig selv. Det er sjældent, at en digtsamling fra en så ung forfatter formår at være så rørende, præcis og holdbar over tid. Tove Ditlevsen fanger her noget universelt i det specifikt kvindelige: den stille transformation fra barn til voksen, fra håbefuld til desillusioneret, fra uskyldig til bevidst. En overgang, der sker i det skjulte – og som digtene tør give sprog.
