En sibylles bekendelser af Tove Ditlevsen er en samling essays, klummer og refleksioner, der spænder over emner som skrivning, moderskab, ægteskab, afhængighed, dødsdrift og kvinders rolle i samfundet. Det er en usædvanligt ærlig og mangefacetteret bog, hvor Ditlevsen ikke blot skriver som forfatter, men som kvinde og menneske i kamp med sig selv – og med verden.
Hvor kan man købe bogen?
Du kan købe bogen En sibylles bekendelser af Tove Ditlevsen her:
Anmeldelse: En sibylles bekendelser af Tove Ditlevsen
En sibylles bekendelser af Tove Ditlevsen er en samling prosatekster, der først og fremmest viser hendes skarpe blik for det almindelige livs indre absurditeter. Samlingen har ikke én samlet fortælling, men fremstår som en række nedslag i et sind, der hele tiden veksler mellem klarhed og uro, resignation og trods. Titlen antyder noget orakelagtigt – en kvinde, der ser for meget, for tydeligt, og ikke kan lade være med at sige det.
I disse tekster taler Ditlevsen både som forfatter og som almindelig kvinde, og spændingen mellem de to positioner er tydelig. Hun skriver om at være mor og samtidig længes væk. Om at blive tilbedt af læsere og overset af sine nærmeste. Om at være afhængig af mænd, af piller, af at skrive – og samtidig mærke en grundlæggende træthed ved det hele. Det er brutalt ærligt og til tider næsten ubærligt selvafslørende.
Stilen er nøgtern, præcis, underspillet – men aldrig flad. Der er hele tiden noget, der dirrer under overfladen: et stik af sorg, en skæv bemærkning, en uventet erkendelse. Ditlevsens sprog er fuldstændig frit for selvhøjtidelighed, og netop derfor rammer det så hårdt. Hun udstiller ikke blot verden, men sig selv, med en ærlighed, der hverken søger sympati eller forsoning.
Flere af teksterne kredser om det at skrive – og hvad det koster. For Ditlevsen er det aldrig en luksus eller en hobby, men en nødvendighed, som æder af alt andet: relationer, stabilitet, krop. Hun skriver om det at leve i spændingsfeltet mellem det at være kunstner og det at være kvinde i en tid, hvor de to ting ofte blev set som hinandens modsætninger. Det er en kamp, hun ikke vinder – men heller ikke giver op på.
En sibylles bekendelser er også en bog om ensomhed, om døden, om længslen efter stilhed og mening i en verden, der hele tiden larmer. Men midt i det mørke findes der også glimt af humor, af ømhed, og af en næsten barnlig trang til at forstå og blive forstået. Det er netop disse modsætninger, der gør bogen så menneskelig.
En sibylles bekendelser af Tove Ditlevsen er ikke en samling, man læser fra ende til anden i ét stræk. Det er en bog, man vender tilbage til, fordi den giver sprog til følelser, man måske ikke selv har kunnet formulere. Det er ikke bekendelser for bekendelsernes skyld – det er vidnesbyrd fra en sibylle, der har set for dybt til nogensinde at glemme, hvad hun så.
