Digte om livet og døden

Her er 4 udvalgte digte om livet og døden.
 
  • “Livets hemmelighed” af Knud Jacobsen fordi det (på bedste vis) besvarer et af livets store spørgsmål; hvad er meningen med livet?
  • “Om at leve i nuet” af Piet hein fordi det minder os om, at huske at leve i nuet og ikke kigge hverken frem eller tilbage i tiden
  • “Vi fulgte livet” af PH hvilket kort og godt fortæller os noget om kærligheden og livets længde
  • “Fordi jeg ikke kunne stoppe for Døden” af Emily Dickinson hvor døden smukt beskrives som en rejse. Digtet er skrevet for over 100 år siden (udgivet i 1890), men bevarer stadig sin kraft og betydning (digtet mister naturligvis en del af sin charme i oversættelsen…)

Hvis du selv kender et godt digt om livet eller døden, som du kunne tænke dig at dele med resten af verden, er du meget velkommen til at tilføje det i kommentarfeltet nederst på denne side.

Du kan desuden læse flere digte om livet her og om døden her

Livets hemmelighed

Knud Jacobsen

Livets hemmelighed

Et brød kan ikke gemmes

og stadig være godt,

men det kan altid deles,

om end det synes småt.

 

Et liv kan ikke gemmes

og leves siden hen,

men hvis det dagligt bruges,

så får vi liv igen.

 

Da Jesus delte brødet,

gav han os den besked:

at dele med hinanden

er livets hem´lighed.

 

Om at leve i nuet

Piet Hein

At leve i nuet er livets teknik -

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste.

 

Og det forrige nu og det kommende nu

blir aldrig i livet presente

og alle folks levetid går sågu

med bare at mindes og vente.

 

For det nu, som er gået, er altid forbi,

og det næste blir aldrig det rette.

Næ, sørg for, at nuet, du lever i,

engang for altid er dette.

 

Vi fulgte livet

PH

Det kommer ingen andre ved

hvad vi har haft

af himmelråbende kærlighed

og elskovskraft.

Vi fulgte livet fra blomst til frø

og nu skal jeg dø.

Fordi jeg ikke kunne stoppe for Døden

Emily Dickinson

Fordi jeg ikke kunne stoppe for Døden,

stoppede han venligt for mig;

Kæren holdt kun os selv

Og udødeligheden.

 

Vi kørte langsomt, vi kendte ingen hast,

Og jeg havde tilsidelagt

mit arbejde, og min fritid også,

for hans høflighed.

 

Vi passerede skolen, hvor børnene dansede omkring

i frikvartert, i ring;

Vi passerede de modne kornmarker,

Vi passerede solnedgangen.

 

 

Vi holdt pause foran et hus der syntes

som en hævelse i jorden;

Taget var knapt synligt,

Gesimsen var blot en høj.

 

Siden dengang*, dette århundrede og hvert efter

Føles kortere end den dag

Hvor jeg anede hestenes hoveder

på vej mod evigheden.

 

 

*Da hun blev lagt i graven

 

Anbefalede bøger

Disse bøger indeholder de bedste digte og reflektioner om døden:

Det ender godt

- Johannes Møllehave om døden

Døden og de andre jeg kender

- Korte digte om døden og det barske liv som stofmisbruger

Jeg skyder genvej forbi døden

- Digte om død, lidelse og sorg

Udvalgte digte

- Nina Malinovskis 30-års jubilæum som forfatter

 

Del dit favorit-digt med andre

Kender du et godt digt?

Bidrag med dit yndlingsdigt - så kan andre brugere også få glæde af det!

Skriv digtet i kommentarfeltet herunder og del det evt. også på de sociale medier til venstre

Det ender godt

- af Erik Bjerager

Bedømmelse: ★★★★★

Læs mere om bogen her

Døden og de andre jeg kender

- af Anker G. E. Hansen

Bedømmelse: ★★★★

Læs mere om bogen her

Jeg skyder genvej forbi døden

- af Einar Már Guðmundsson

Bedømmelse: ★★★★

Læs mere om bogen her