Dan Turèll – Digte, digtsamlinger og bøger

Bibliografi (digtsamlinger og bøger)

Herunder finder du størstedelen af Dan Turèlls bibliografi. Titlen på værket er efterfulgt af udgivelsesdatoen (i parentes). Underpunkter indikerer indholdet af det pågældende værk.

  • Udvalgte digte I – 1969-1974 (2003)
  • Udvalgte digte II – 1973-1994 (2004)
    • Onkel Danny's dadaistiske disc-jockey djellaba jazzjungle joysticks (1973)
    • Onkel Danny's drivende dansende dirrende dinglende daskende dryppende danske dåse-digte (1974)
    • Onkel Danny's deliristiske jukebox jitterbug (1974)
    • Drive-in digte (1976)
    • Nytår i Rom (1976)
    • Onkel Danny fortæller (1976)
    • 3-D digte (1977)
    • Storby-Blues (1977)
    • Onkel Danny's små sorte sitrende skinnende svirrende swingende saxsoli sæbeboble-sange (1978)
    • Onkel Danny's rullende rallende regnvejrs ragtime rhapsodi (1979)
    • Alhambra blues (1983)
    • Kom forbi (1984)
    • Forklædt til genkendelighed (1989)
    • As Time Goes By… Klip fra den fortsatte scrap-bog (1989)

 

 

 

Dan Turèlls forfatterprofil

Dan Turèll – eller Onkel Danny som han også blev kaldt – blev født den 19. marts 1946 og døde den 15. oktober 1993 og var en dansk digter, forfatter og musiker.

Barndom

Han bliver født på Frederiksberg Hospital og bor i Nyboder til han er 5 år gammel. Herefter flytter han med sine forældre og fem yngre søskende til Ivigtut, Grønland, hvor de bor i 2 år. Da de vender tilbage til Danmark, starter Dan Turèll på Dyssegårdsskolen. Som 9 årig flytter familien til Vangede og Dan Turèll skifter skole til Bakkegårdsskolen.

Hans far, Helmuth Turèll-Jensen, var elektriker og af fransk afstamning. Hans mor, Inge Turèll-Jensen, var af tysk afstamning og beslægtet med guldalderdigteren Frederik Paludan-Müller og forfatteren Søren Kierkegaard.

Voksenliv

I 1963 – da Dan Turèll er 17 år gammel – skifter han til Munkegårdsskolen, hvor han møder sin kommende hustru, Kirsten Brand. I 1964 tager han sin realeksamen og flytter hjemmefra. Hans nye hjem er på Ordrupvej 112 i Gentofte. I 1965 flytter han sammen med Kirsten Brand på Bagsværdvej 65 i Lyngby. I 1966 flytter han igen – denne gang tilbage til Vangede; på Vangede Bygade 82. Det er også her han får sin kunsteriske debut med digtsamlingen “Vibrationer”, som han dog senere vælger at slette af sit forfatterskab.

I 1967 får han sine første oplevelser med stofferne LSD og mescalin og året efter rejser han rundt i Frankrig og Polen. I 1969 flytter han til Forhåbningsholms Allé 18 på Frederiksberg. I 1970 får han for første gang midler tildelt fra Statens Kunstfond og digtsamlingen “Områder af skiftende tæthed og tomhed” udgives af forlaget Rhodos.

I 1971-72 rejser han en del i bl.a. Algeriet, Tunesien, Østtyskland, Albanien (1971) og Holland, Frankrig, Tyskland (1972). I 1973 bliver han skilt fra Kirsten Brand. Året efter rejser han til Malta og udgiver desuden digtsamlingen “Karma Cowboy”, som tydeligt bærer præg af hans nyfundne religion; buddhismen.

Gennembruddet

I 1975 får Dan Turèll sit store gennembrud med erindringsromanen Vangede billeder, der beskriver hans barndom og ungdom. Samme år flytter han til Istedgade 25 på Vesterbro.

Årene 1976-79 er meget produktive år, hvor han udgiver værkerne: Drive-in-digte, 3-D digte, Storby-blues, Onkel Danny bøgerne, Alverdens vampyrer og desuden også modtager Victor B. Andersens hæderslegat samt får Café Dan Turèll i Store Regnegade opkaldt efter sig. Det er også i denne periode, at den første bog skrives om Dan Turèll; “Dan Turèll – Samtale og introduktion” af René Højris. I 1979 får han desuden en datter, Lotus Turèll, sammen med kæresten Chili Turèll (der senere bliver hans kone).

Tiden efter

I årene 1980-1993 modtager han følgende priser og legater: Statens Kunstfonds rejselegat, Ikea-prisen, Politikens Nuser som årets radise, De gyldne Håndjern, Johanns Ewalds Legat og Den danske Kriminalakademis diplom. Herudover udgiver han den berømte Mord-serie, der består af 12 kriminalromaner, som kan læses uafhængigt af hinanden. Alt i alt nåede han at udgive omkring 100 digtsamlinger, noveller, romaner samt flere film, CD'er og lydbøger. Han bliver desuden gift med Chili Turèll (født Inge Margrethe Svendsen, 13. november 1947).

I 1993 dør Dan Turèll af en kræftsygdom og begraves på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

I 1996 skriver Peder Bundgaard bogen Superdan om Dan Turèll. I 2006 navngives en del af Halmtorvet “Onkel Dannys plads” efter Dan Turèll og i 2007 opkaldes en plads i Vangede ligeledes “Dan Turèlls Plads” efter ham.

Karakteristika

Nogle af Dan Turèlls karakteristika var:

  • At han elskede at slentre i Københavns gader
  • Hans idoler som inkluderede Lou Reed og T. S. Eliot
  • Han bar altid sort neglelak og var meget ofte klædt i sort
  • At han den 15. oktober 1969 besluttede sig for at bliver forfatter – en dag han kaldte “Poetry day”. Han døde præcis 24 år senere; den 15. oktober 1993

Yderligere information kan findes i Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek, ligesom der findes adskillige filmklip på Youtube af Dan Turèll.

 

4 udvalgte digte af Dan Turèll

 

At være beat

Dan Turèll

”At være beat er at stå på et gadehjørne

og være sindssygt høj” – GREGORY CORSO

 

At være beat er at stå på et gadehjørne og være sindssygt høj

At være beat er at sidde i et automatvaske på Gl. Kongevej og pludselig høre

Gregory Corsos stemme komme ud

af tørretumbleren

At være beat er at løbe til en boghandler for at stjæle en blok og en

speedmarker for at kunne skrive denne tilstand

At være beat er at fyre piben og sætte sig på skraldespandene i baggården mens

vinden blæser gennem bladene

At være beat er at stå foran automatvaskeriet med psychedeliske øjne og sé

bilansigter køre forbi

At være beat er at følge med tøjet ind i tørretumblerens og drycleanerens cyklusser

At være beat er at sidde på Spies' kundebænk og recorde og skulle til Algier i

morgen men uden Spies

At være beat er at acceptere hvad der er at acceptere og opleve hvad der er at opleve

At være beat er at regne med at éns fingre nok er éns eneste fingre

At være beat er at være klar til at springe hélt ud når som helst og aldrig gøre det før

At være beat er hvad som helst og selvfølgelig ingenting

At være beat er uden betydning hvis man enten er det eller ikke er det

At være beat er en af titusind muligheder i sproget

At være beat er at tone ud over gader og hustage via sin egen svimlende hånd

At være beat er en spontan tankerække startet af Gregory Corso en mulig kæde

som enhver kan tilsætte sit personlige bidrag

At være beat er en tilfældig indkodning som nu sprøjter ud i vilkårlige pletter på

papiret

At være beat er at være ingenting og være villig til at være hvad som helst sig selv

At være beat er at dreje udad uden på forhånd at ha bekymret sig om hvorhen det

kan gå

 

Natten kryber langsom hen imod mig

Dan Turèll

Natten kryber langsomt hen imod mig

Mine øjne blir et blafrende lys

Når DØDEN er manifesteret findes der et liv

Det er hvad det er Det kan aldrig være andet

Hvem ridser disse støvgange i kondenserede træer

Hvem kalder sig noget så idiotisk som Dan Turèll

Hvem flænser i sin egen personlige syge nat

Eksistens er opløselig i TID

TID ER KØD

et andet og hvidere kød

en anden og blidere død

Jeg véd ikke engang hvad det er jeg siger og jeg vil ikke vide det

Jeg kan ikke bruge det til noget

Hvad jeg siger er hvad jeg kan sige

Hvad jeg kan sige er hvad der er at sige

Jeg reproducerer ustandseligt øjnene og hænderne

Mine drømme er én drøm den er uendelig og ikke materiel

Den ruller frem af den lange filmstrimmel min krop afsætter i landskaberne

Det er en konstant flydende slim

Den er smuk hvis jeg vil ha det

Det er nat og alting er Sort Glas

og skygger dør i glemte eksplosioner

imellem alle celler er svimlende døre

alt hvad hér er er INTET

dirrende i en rytmisk pisk

så høj af ingenting

langt ud over alting

ingen steder hen

stivnende bevægelser aftegnet i karmavægge

Jeg gentar mig selv

som alt andet gentar sig selv

identiske processer i endeløse løb

sommerfugl fyrretræ kattekilling rødspætte mig

Og alting som altid

simpelt til det usynlige

Hvem spærrer inde Hvem spærres inde

Hvem dør Hvem stryger profitten

Og hvorfor har svinene

altid Magten

Ikke i dette hus, men over det

“hen over de Sårede Galakser”?

Jeg holder op

Intet holder op

Alting fortsætter

Intet fortsætter

Trækker sig gennem dybe blege furer

Over grænser af usynlige tomrum

Alting producerer alting

i en vedvarende strøm

Der er ét kredsløb og kun ét

Karma vrider sine trætte billeder igennem sten

Identiteter og betydninger smelter

tværs over kroppe af kødglas

TIDENS bulnende indvolde i knuste byer

Og blodet der vender sig i årerne

veje: ansigterne: rum

i et flimrende element

og INTET

så lysende klart og smukt

i sort luft

Hørbylunde, 18.2.

 

Og præsten i Vangede

Dan Turèll

Og præsten i Vangede

i min barndom i halvtredserne

han kørte til kirke på knallert

og det vakte betydelig opsigt

Hver gang han skulle til kirken

spruttede han én kilometer frem ad Vangedevej hjemmefra

med tyve kilometers fart i timen meget omhyggelig og agtpågivende

og utrolig hensynsfuld i sin kørsel

og med stadige hilsener til alle sider

 

Præsten i Vangede

i min barndom i halvtredserne

var en høj tynd altid alvorlig mand

der så ud som bar han alverdens skyld på sine skuldre

eller som han havde påtaget sig skylden for al menneskelig synd

eller skuet ned i de dybeste sjælelige afgrunde

Hans kone var altid syg

og deres søn som jeg gik i klasse med

var meget flittigt og seriøs allerede i underskolen

og fortsatte vist sådan hele vejen igennem

 

Og præsten i Vangede

i min barndom i halvtredserne

afslog at blive sogenpræst

da turen kom til ham

fordi han så skulle flytte fra sin tilbagetrukne villa

på en stille vej i ly af Nymosen

til den direkte ud til fortovet placerede præstegård ved Vangede Kirke

en præstegård der lå midt på Bygaden og var almindeligt overbegloet

og som tidligere havde fungeret som posthus

 

Vangede er et kvarter i Gentofte

Dengang var det dét sted i Gentofte

hvor lossepladsen og sindsygeanstalten

og husvildebarakkerne lå

hvor de to-værelses i kommunen samledes væg ved væg

og hvor de nye middelklasserækkehuse

så småt begyndte at skyde op

Det var det sted hvor der var sprittere slagsmål automatbræk

og motorcykelbander og temmelig vilde lørdag aftener

og en kort overgang et værtshus der måtte lukke

og en uforholdsmæssig stor del af kriminaliteten i Gentofte

Det var et sted hvis beboere var kommet fra Byen

hvis beboere var flyttede fra Nørrebro og Vesterbro

og aldrig nogen sinde blev Gentofte-borgere

Vangede var Gentoftes Harlem naturligvis et velfærds-Harlem

og kommunens dårligste skattedistrikt

indtil de begyndte at lægge fabrikkerne der i hvert fald

og det eneste valgsted i kommunen

hvor kommunisterne fik stemmer af betydning

 

Vangede var skyggen

mellem Gentofte og det begyndende forstads-København

Vangede Bygade og Vangedevej

Vangedes to centrale trakfikårer

førte og fører fra Lyngbyvejen til Søborg Hovedgade

i en nu ændret bane

og Vangede er området

der afgrænses af disse veje

 

Når Gud og Gokke mødes

Dan Turèll

Når Gud og Gokke mødes

er det regnvejr

PLanløsheden er åbenlys

over det hele: Uvidenheden

er så Universel som kun ligegyldigheden. Hvad

ellers? Hvor lang tid tager ikke

blot én erkendelse? Seks timer

for en laks? Fem år

for et penselstrøg? Ti procent for at sælge, fem

for at regnskabsføre salget

af det perfekte penselstrøg? Uvidenhed

er fællesskab, varme. Enhver viden

er alienerende, endda aggressiv

i sin virkning. Jeg hader dig. Du véd noget

jeg ikke véd, og endnu værre: Du har gjort mig

klar over det. Jeg véd det nu

hundrede procent, men jeg tager kun ti

for at indrømme det. Kun ti, og så gerne

et par oveni. Bladene falder, og maleren

finder netop dét farvespil

dét efterår på dén egn. Sådan

bliver det ved.

 

Når Gud og Gokke mødes

er det regnvejr. Regnen siler

som i malerier fra netop dén periode

hvor regnen silede netop sådan: kun frem procent

ultramarin og en anelse gråtoning bag. Udelukkende

et spørgsmål om håndværk, viden.

Og alligevel

har Gud og Gokke ikke mødt hinanden,

ikke for alvor. Casablanca ville være

et godt sted, måske. Måske. Men heller ikke dét

er det samme mere. Enhver trompet bærer sin lyd

både rust og spyt.

 

Se evt. også vores citater af Dan Turèll her.



Del dit favorit-digt med andre

Kender du et godt citat eller digt?

Bidrag med det her - så kan andre brugere også få glæde af det!

Skriv det i kommentarfeltet og del evt. også på Facebook

Nytår i Rom

- af Dan Turèll

Bedømmelse: ★★★★★

Læs mere om bogen her

Nytår i Rom
Vangede billeder

- af Dan Turèll

Bedømmelse: ★★★★★

Læs mere om bogen her

Vangede billeder
Dan Turèll i byen

- af Dan Turèll

Bedømmelse: ★★★★

Læs mere om bogen her

Dan Turèll i byen